Følg os her

Kendte

Kan det koste venskabet? Elton John vælger side i Beckham-strid

Udgivet

d.

Elton John
Foto: Andrea Raffin/ Shutterstock

Selv venskaber i kendisverdenen kan være skrøbelige – og det ser ud til, at 30 års bånd mellem Elton John og Beckham-parret nu hænger i en tynd tråd.

For midt i rygterne om spændinger i den berømte familie, valgte musikikonet at sende en helt særlig hilsen. Og det var ikke til David og Victoria – men derimod deres søn og svigerdatter, Brooklyn Beckham og Nicola Peltz.

Brooklyn Beckham fejrede for nylig femårsdagen for det øjeblik, han friede til Nicola. På Instagram skrev han, at det var “det bedste valg nogensinde”. Den søde gestus blev hurtigt bemærket, men det var Elton Johns kommentar, der virkelig vakte opsigt: "Tillykke med årsdagen til det sødeste og mest kærlige par." Kort efter fulgte hans mand, David Furnish, op med en kærlig hilsen i samme stil.

Det skriver Dailymail.

LÆS OGSÅ  David og Victoria er knuste: Beckham-familien i bitter strid

Til gengæld glimrede Brooklyn Beckhams forældre ved deres fravær på opslaget – intet like, ingen kommentar. Og det har givet ny næring til spekulationerne om et kuldsejlet forhold mellem forældre og søn.

David Beckham og Elton John har ellers været nære venner i årtier. Faktisk så tætte, at David kalder ham “Onkel Elton”. Sangeren var endda inviteret til at optræde til David og Victorias bryllup i 1999 – en optræden han måtte aflyse pga. et hjerteanfald, men han sang senere ved et af børnenes dåb. Victoria selv har krediteret Elton for at inspirere hende til at gå solo efter Spice Girls.

Men med den nyeste udvikling tyder noget på, at det langvarige venskab bliver sat på prøve.

Det har sat familieforholdet på prøve

Ifølge flere kilder begyndte spændingerne for alvor at blusse op, da Brooklyn og Nicola ikke dukkede op til David Beckhams store 50-års fødselsdag. Og en insider siger det ligeud: “Han (Brooklyn, red.) gør alt, hvad Nicola ønsker, og det har været en stor faktor i splittelsen.”

Parret er ofte blevet filmet til store begivenheder, og fans har lagt mærke til en lidt usædvanlig adfærd fra Brooklyn. Han matcher Nicolas outfits, bærer hendes kjoletrænge og bliver ifølge mange på sociale medier næsten “usynlig uden hende”. Et klip fra Paris Fashion Week viser ham klistret til hendes side, og under et interview med Cosmopolitan indrømmer han selv, at det generer ham, hvis Nicola ikke svarer på hans beskeder med det samme – eller siger “jeg elsker dig” hurtigt nok.

Mens Yolanda Hadid, mor til Nicolas ekskæreste Anwar, har sendt hjerter til Victoria på Instagram, står Elton og David Furnish klart bag det unge ægtepar. En symbolsk opbakning, der uden tvivl ikke er gået ubemærket hen i Beckham-residensen.

David Beckham forsøgte dog at række hånden ud i en rørende fars dag-besked, hvor han skrev: “Jeg vil altid være her for jer, uanset hvad.” Ordene blev ledsaget af gamle billeder fra lykkelige tider med familien samlet.

Herunder kan du se Brooklyns opslag:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce