Følg os her

Kendte

Karen-Lise Mynster gør op med fordomme: "At blive farmor uden at ligne en farmor"

Udgivet

d.

Pressemøde På Andre Folks Penge
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Folkekær skuespiller om rynker, arbejdsglæde og afstand til kendislivets glamour

Karen-Lise Mynster har i årtier været en elsket figur i dansk film, tv og teater, og nu er hun igen aktuel – denne gang i DR’s dramaserie 'Andre folks penge', der dykker ned i den omfattende udbytteskandale.

Og mens hun træder ind i rollen som en ældre embedskvinde med kampgejst, reflekterer hun samtidig over, hvordan hun har det med at ældes – især i en branche, hvor ungdom ofte hyldes.

LÆS OGSÅ  Fik 13 sæsoner: TV 2-program vender aldrig tilbage

Sådan skriver Alt.dk

"Dit ansigt er dit livsarkiv," siger Karen-Lise Mynster og tilføjer med et smil, at hun er stolt af de linjer og rynker, der vidner om et levet liv.

Hun mener, at det er sørgeligt, hvis man forsøger at slette sin livshistorie fra ansigtet. "Det kan heller ikke nytte noget at blive farmor uden at ligne en farmor," griner hun.

73-årige Mynster er ikke typen, der lader sig opsluge af rød løber eller sociale medier. Tværtimod tager hun aktivt afstand fra telefonens konstante tilstedeværelse og håber på, at det snart bliver moderne igen at kede sig og se op fra skærmen.

På trods af sin alder holder hun sig i gang – både fysisk og mentalt. Hun cykler, løser sudoku og arbejder stadig, så længe hovedet og kroppen kan følge med.

For hende er det ikke glamouren, der trækker, men glæden ved arbejdet og muligheden for at portrættere karakterer med dybde.

"Jeg er ikke så vild med alt det der rød løber," erkender hun, og tilføjer, at hun hellere vil betegne sig selv som teaterarbejder end kendis.

Karen-Lise Mynster viser med al tydelighed, at man godt kan stå stærkt – både som menneske og kvinde – uden at give efter for ungdomsidealer og ydre forventninger.

Annonce