Kendte
Lasse Rimmer deler stor nyhed: Sker i 2025

I foråret 2025 drager Lasse Rimmer på tour rundt i hele Danmark med sit nye og sjette soloshow "Virkelig?", der svarer på et hav af hverdagens store, såvel som små spørgsmål. Sikkert er det dog, at det bliver et show pakket med latter og komik i verdensklasse. Virkelig!
Kan du leve en eneste dag uden et øjeblik, hvor verden får dig til at tænke: “Virkelig?”
Lasse Rimmer kan ikke. Ikke længere. Og det er verdens egen skyld. Den er simpelthen ikke til at stole på længere. Nu tager han Danmark rundt med et helt nyt soloshow, der svarer på en vrimmel af spørgsmål.
Det oplyser Aalthingslive i en pressemeddelelse.
Hvor blev nazisterne af? Gemmer de sig i virkeligheden på genbrugspladsen eller i kenneler? Hvorfor er det også lidt sundt for børn, at deres forældre lyver for dem? Hvorfor er mænds sexliv mest som Lalandia, når kvinders er mere som en luksus-safari?
Hvordan føles det, at de sidste tre kærester, Lasse har haft, er den samme kvinde? Kan man overhovedet finde et fredeligt, lille hjørne for sig selv i en verden, hvor alle kigger på alle, og alle åbenbart gerne vil kigges på? Er det nogle af de spørgsmål, der kræver svar? Virkelig?
“Det er fem år siden, jeg sidst var landet rundt med et solo-show, så der er sparet solidt op!”, forsikrer Lasse Rimmer. “Det her bliver et show pakket med grin. En orkan af jokes, en tornado af latter, en stiv kuling af komik. Virkelig!”
I 2012 blev Lasse Rimmer nomineret til prisen som “Årets Komiker” ved Zulu Comedy Galla for solo-showet “Komiker”, og han gentog bedriften i 2019 med showet “Færre end Tre”. I juni 2024 vandt han Prime Videos “Roasted - Verdens Sjoveste Ferie”, hvor han deltog sammen med Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius, Simon Talbot og Ane Høgsberg. Siden 2015 han har passet dommer-rollen i TV 2’s “Stormester”.
“Virkelig?” er Lasse Rimmers sjette solo-show.
LASSE RIMMER VIRKELIG? TOUR 2025
ROSKILDE, GILME - 24. APRIL
HERNING, FERMATEN - 1. MAJ
AALBORG, SKRÅEN - 2. MAJ
KØBENHAVN, HOTEL CECIL - 7. MAJ
VIBORG, COMEDY HOUSE - 8. MAJ
SILKEBORG, JYSK MUSIKTEATER - 9. MAJ
VEJLE MUSIKTEATER - 10. MAJ
AARHUS, MUSIKHUSET - 16. MAJ
ODENSE, MAGASINET - 17. MAJ
BILLETSALGET STARTER 7. JUNI 2024 KL. 12.00