Følg os her

Kendte

Lene Beier deler nyt: Én af de vildeste dage i mit liv’

Udgivet

d.

Lene Beier
Lene Beier er vært for en ny sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus/TV 2

Nu sætter Lene Beier ord på den vildeste dag i hendes liv.

Vi kender Lene Beier fra en lang række TV 2 programmer, blandt andet ‘Vi drukner i rod’ og ‘Landmand søger kærlighed’ – og mange flere af kanalens programmer.

Nu har hun dog kastet sig ud i et helt nyt eventyr. Familien skal nemlig drive et hotel i Østrig, og derfor solgte de tidligere i år hjemmet i Dragør. Siden har de købt et hus i Kastrup, som er familiens midlertidige hjem. Det har de derfor brugt sommeren på at renovere, så det senere kan sælges.

LÆS OGSÅ  Jeppe indrømmer: Havde vilde fordomme om Janni

For to uger siden kunne den populære tv-vært afsløre, at familien den 9. september ville overtage hotellet i Østrig. Med andre ord: Så overtog Lene og Anders hotellet i går, og det sætter Lene nu ord på.

En af de vildeste dage

Det gør hun i et opslag på Instagram.

“Så skete det. Vi har overtaget hotel Edelweiss (by Beier) fra Peter og Allison. De flyttede også hertil Tyrol med deres to drenge for 20 år siden – og de husker, at de var lige så usikre og spændte på eventyret, som vi er nu, i vores nye roller som hotelejere,” lyder det i et opslag fra Lene, hvor hun også deler flere billeder af overtagelsesdagen.

LÆS OGSÅ  Sønnen sætter ord på: Sådan var Ulla Terkelsen som mor

Planen er, at Lene og Anders selv skal bo i en privat del af hotellet. Sønnerne Arthur og Otto flytter naturligvis også med, og de skal gå i skole i Østrig, og skal også på skiskole.

Lene Beier har tidligere meddelt, at hun stadig kommer hjem til Danmark for at lave tv. Så heldigvis er der intet som tyder på, at danskerne skal undvære hende på skærmen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce