Følg os her

Kendte

Lukas Graham tjener styrtende med penge: Nu bliver der sat tal på

Han har næsten fordoblet overskuddet i 2025.

Udgivet

d.

IMAGO / Future Image

Det kan godt betale sig at være popstjerne.

Navnet Lukas Forchhammer ringer måske ikke umiddelbart en klokke, men du kender ham helt sikkert alligevel.

Lukas Forchhammer er nemlig det borgerlige navn på frontmanden i det populære band Lukas Graham.

Den 37-årige musiker er fortsat en yderst populær profil i musikbranchen, og det seneste regnskab fra hans selskab, Forchhammer Holding ApS, viser da også, at karrieren stadig kører på skinner.

Resultatet viser ifølge Ekstra Bladet et overskud efter skat på 13,4 millioner kroner for 2025.

Det er en stor fremgang sammenlignet med det foregående regnskabsår, hvor bundlinjen endte på 6,5 millioner kroner efter skat.

Egenkapital fordoblet

Også selskabets egenkapital har udviklet sig positivt som følge af det store overskud sidste år.

Den er nemlig steget fra 10,6 millioner kroner til 22,5 millioner kroner, hvorfor der er tale om en fordobling på blot ét år.

Regnskabet viser dog ingen personaleomkostninger, hvilket vil sige, at der ikke er udbetalt løn fra selskabet i perioden.

Til gengæld fremgår det af regnskabet, at Forchhammer har valgt at hæve 2,6 millioner kroner i udbytte.

Udbyttebetalingen er den eneste direkte økonomiske overførsel fra selskabet til sangeren.

Forchhammer Holding ApS fungerer som det økonomiske omdrejningspunkt for '7 Years'-sangerens forskellige forretningsaktiviteter.

Annonce