Kendte
Må give Karsten Ree ondt i maven: Er livsværk i fare?

Efter mange år som leder overlader den 80-årige erhvervsmand nu tøjlerne til sine tre sønner.
Efter mange år ved roret valgte den garvede 'business'mand og massemillionær Karsten Ree sidste år at trække sig tilbage fra ledelsen af Ree-koncernen og overlade styringen til sine tre sønner, Christian, William og Oliver.
Men det første regnskab under de nye ledere tegner et udfordrende billede med et stort underskud.
Noget, som man, hvis man kender eller har hørt om Karsten Ree, ikke kan forestille sig, at han bryder sig om.
Sådan skriver B.T.
Stort underskud
Ree Office ApS, hovedselskabet i koncernen, lander med et underskud på næsten 250 millioner kroner – et tab på over en kvart milliard kroner.
Det står i skarp kontrast til de mange år med solide resultater, Karsten Ree stod for.
Ifølge sønnerne har året været præget af uforudsigelige forhold, hvor især turismens udvikling og den politiske uro i verden har haft stor betydning.
En af koncernens store investeringer, Ree Park Safari på Djursland, har også været udfordret. Parken meldte et underskud på omkring 16,4 millioner kroner i regnskabsåret.
Kan skuden vendes?
Selvom tallene er røde, kan de tre brødre trøste sig med, at koncernens egenkapital stadig ligger stabilt på flotte 1,4 milliarder kroner, hvilket betyder, at den økonomiske ballast fortsat er stærk.
I forbindelse med generationsskiftet blev det desuden offentliggjort, at Karsten Ree lider af demens.
Det satte en naturlig afslutning på hans aktive rolle i virksomheden, men han nyder nu tilværelsen uden ledelsesansvar, på trods af underskuddet der må give en vis mavepine.
De tre sønner håber dog, at 2025 vil byde på et økonomisk vendepunkt og forventer at skabe overskud i koncernen.
Det bliver spændende at følge, om de kan vende de store tab til fremtidige gevinster.