Kendte
Millionerne ruller ind hos Hella Joof: Særligt én ting springer i øjenene

Hos Boomstar ruller millioner ind – og Hella får sin andel
Hella Joof er ikke kun kendt for sine film, bøger og farverige optrædener – hun har også godt styr på pengene.
Det viser hendes seneste årsregnskab for produktionsselskabet Boomstar Aps.
Sådan skriver Ekstra bladet.
Virksomheden, der blandt andet beskæftiger sig med film- og tv-produktion samt detailhandel, har i 2024 haft et bemærkelsesværdigt år. Bruttofortjenesten landede på hele 1,3 millioner kroner, og under posten "andre finansielle indtægter" har selskabet scoret yderligere 1,2 millioner.
Trods diverse udgifter og skatteforpligtelser, kunne Hella Joof alligevel notere et overskud på 166.170 kroner.
Men det er især lønningerne, der springer i øjnene.
I alt er der udbetalt 2,3 millioner kroner til selskabets to ansatte. Hvor meget der præcist er havnet hos Hella Joof, vides ikke – men en ligelig fordeling ville betyde en årsløn på cirka 1,17 millioner kroner.
Det svarer til omkring 97.000 kroner om måneden før skat.
Den 62-årige multikunstner bor i Skibby med sin mand, Henrik Jepsen, og har i mange år været en markant stemme i dansk kulturliv. Og hun lægger heller ikke skjul på, at hun er en kvinde med kant – heller ikke i det private.
I podcasten '112 for parforhold' gav hun en kontant opsang til sine venner, der ringer for at klage over deres partnere.
“Jeg gider ikke høre noget piveri,” sagde hun og gjorde det klart, at hun hellere vil hjælpe med ærlig feedback end at bekræfte folk i deres frustration.
Så mens pengene tikker ind, forbliver Hella Joof både skarp i replikken – og på bundlinjen.