Kendte
Morten Kjeldgaard sætter ord på dokumentar: ‘Derfor gjorde vi det’

Nu sætter Morten Kjeldgaard ord på dokumentaren.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun har netop været aktuel med dokumentaren ‘Far, far og børn’ på DR.
Sidste år blev Morten og Frederik forældre til tvillingepigerne Emma og Nora. Vejen til at få drømmen om at blive forældre opfyldt har dog været lang – og ikke mindst udfordrende.
Blandt andet er det ikke lovligt at benytte sig af en graviditetsvært i Danmark, derfor måtte Morten, Frederik og Nanna – som selv tilbød sig som graviditetsvært – til USA for at få Nann gjort gravid.
I dokumentaren har man kunne følge hele parrets rejse.
Det sidste afsnit er netop kommet ud og nu sætter Morten Kjeldgaard ord på rejsen i et opslag på Instagram.
“Vildere end vi nogensinde kunne have forestillet os”
“Denne rejse har været vildere, end vi nogensinde kunne have forestillet os. Vi havde aldrig drømt om at blive mødt med SÅ meget kærlighed og opbakning,” lyder det fra Morten Kjeldgaard i opslaget hvor han fortsætter:
“Vi lavede ikke denne dokumentar for at vise Danmark, hvor utrolig heldige og privilegerede vi har været, at Nanna kom ind i vores liv – for det ved vi godt. Vi lavede den for at dele vores rejse, vores udfordringer – og på baggrund af det starte en utrolig vigtig debat.”
“Hvorfor er det ikke muligt for to mænd eller ufrivilligt barnløse kvinder at få fertilitetsbehandling i Danmark? Hvordan kan vi skabe bedre rammer for altruistisk surrogati, så andre i vores situation kan få hjælp på dansk jord og ikke skal lade drømmen om en familie begrænses af økonomi?”
Morten Kjeldgaard fortæller også, at de er meget stolte af dokumentaren og håber, at de en dag kan vise den til pigerne og på det tidspunkt have været med til at gøre en forskel for andre i samme situation.
Du kan se hele opslaget fra Morten herunder: