Følg os her

Kendte

Nu er det slut: Gitte Peters sætter ord på bruddet med Karsten Ree

Udgivet

d.

Gitte Peters Og Karsten Ree årets Rungstedlundprisen Dronning Margrethe
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nu sætter Gitte Peters ord på bruddet.

I august sidste år kom det frem, at Karsten og Janni Ree skulle skilles efter 11 år sammen.

Skilsmissen har været særdeles turbulent, men selv i modvind kan kærligheden finde vej.

Sidste år fandt både Karsten og Janni nemlig kærligheden på ny. Janni er blevet kærester med Jeppe Stokholm, mens Karsten fandt sammen med Gitte Peters, som han tidligere har dannet par med for omtrent 25 år siden.

LÆS OGSÅ  Frederik Haun deler hudløst ærligt opslag: "Det er hårdt"

Men det er nu slut, det blev bekræftet i sidste uge.

Nu sætter Gitte Peters ord på bruddet til SE og HØR.

“Karsten og jeg har det super fint med hinanden. Der er intet drama her. Vi er de samme gode og nære venner, som vi altid har været. Vi kender hinanden så godt. Jeg rejser og arbejder en del for tiden, men vi ses da, når tiden er til det og vi begge er i landet,” fortæller hun.

Hverken Gitte eller Karsten ønsker at kommentere yderligere på årsagen til bruddet.

Vil have stoppet bog

Karsten ekskone Janni, er snart med en ny bog. Det er meningen at den skal udkomme den 11. marts, på hendes fødselsdag. Men Karsten forsøger at få den stoppet.

Karsten Ree og hans virksomhed, Karsten Ree Holding, forsøger nemlig at få nedlagt et fogedforbud mod bogen, da de mener, den bryder en fortrolighedserklæring, som Janni Ree underskrev i august 2023.

Selvom Janni Ree endnu ikke har kommenteret sagen direkte, har hun udtalt, at hun ikke er overrasket over udviklingen.

“Jeg må ikke udtale mig, men det kommer ikke bag på mig,” siger Janni Ree i et kort interview. Jeppe Stokholm, der er kæreste til Janni Ree og hendes største støtte i sagen, er ikke bange for at udtrykke sin holdning:

”Jeg er ikke bundet af noget. Jeg har ikke skrevet under på noget, så jeg må sige nøjagtigt, hvad jeg vil. Jeg støtter Janni hundrede procent,” slår han fast.

Om Karsten får held med at stoppe bogen finder vi ud af den 5. marts, hvor det tidligere ægtepar skal i retten omkring udgivelsen af bogen.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce