Renée Toft Simonsen sætter ord på et liv i sorg: “Vi er blevet en ny familie”

Nu sætter hun ord på livet med sorg.

Renée Toft Simonsen er aktuel som forfatter og manuskriptforfatter bag filmen ‘Børnene fra Sølvgade’, der tager fat i temaer som familie, tab og sammenhold.

Inspiration fra eget liv

For Renée er det umuligt at tale om filmens historie uden også at berøre sit eget liv, hvor tabet af sønnen Hugo Helmig stadig sætter dybe spor.

Filmen handler om fire børn, der alene navigerer i livet efter at have mistet deres mor.

Med hjælp fra en excentrisk hushjælp, Miss Nelly, skaber de en ny måde at være familie på.

“Børn kan så meget mere, end vi tror. De er ressourcestærke, finurlige og umiddelbare,” forklarer Renée, der ser filmen som en hyldest til børns styrke og evne til at finde sammen, selv i svære tider.

Den styrke har hun selv måttet finde i sorgens mørke.

Da Hugo døde for to år siden, beskrev Renée det som et “meteornedslag,” der efterlod familiens fundament rystet.

“Vi er stadig den familie, vi altid har været, men vi er også blevet en ny familie,” reflekterer hun og tilføjer, at tabet har ændret hende på grundlæggende måder. “Jeg har altid kunnet ryste tingene af mig, men det kan jeg ikke længere. Jeg er blevet mere sårbar,” fortæller Renée i et interview med ALT for damerne.

Renée Toft Simonsen har fundet en balance mellem at være nærværende i sin familie og samtidig tage tid til sig selv.

Hun erkender, at selvom tanken om at trække sig tilbage og fokusere kun på egne behov kan være fristende, er forpligtelsen og de nære relationer en uundværlig del af hendes liv.

Det er i samspillet mellem frihed og ansvar, at hun finder mening.

Forholdet til ægtemanden, Thomas Helmig, har gennemgået store udfordringer efter tabet af deres søn, Hugo.

Tabet har både sat dem på prøve og skabt et stærkere bånd mellem dem. Deres fælles erfaringer har styrket fornemmelsen af at høre sammen, og Renée beskriver det som en proces, hvor livet hele tiden kræver forandring og tilpasning.

For hende handler det om at acceptere, at livet er i konstant bevægelse, og finde styrke i det sammenhold, familien giver.