Følg os her

Kendte

Robert Hansens ønske: Sådan håber han at afsone sin dom

Udgivet

d.

Robert Hansen  Tv program Hjertegalla 2020
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Selvom Robert ikke har kræfter til at anke dommen, har han stadig et ønske.

Efter at have valgt ikke at anke sin voldsdom har Robert Hansen nu et stort ønske for dommen.

LÆS OGSÅ  Er brylluppet planlagt? Janni giver kryptisk svar

Han håber nemlig på at kunne afsone sin straf med fodlænke. Det oplyser hans advokat, Erbil Kaya, i en besked til Ekstra Bladet.

"Regner da med, at det bliver med fodlænke," skriver forsvarsadvokaten i en sms og bekræfter, at det endnu ikke er afgjort, om den tidligere skuespiller får lov til at afsone på den måde.

Robert Hansen blev i marts idømt fire måneders ubetinget fængsel for vold mod en kvinde på sin adresse på Frederiksberg. Han har hele tiden nægtet sig skyldig, men har alligevel valgt ikke at anke dommen.

Vil undgå fængselsophold

Den tidligere skuespiller har allerede tilbragt tid i varetægt, hvilket betyder, at han kan forvente en kortere straf. Ifølge reglerne i Danmark kan en dømt løslades på prøve efter at have afsonet to tredjedele af straffen. Det betyder, at hvis han får bevilget fodlænke, kan han måske afsone den resterende tid i eget hjem under opsyn.

"Jeg har overvejet mine muligheder nøje, men den hårde varetægtsfængsling, jeg har været igennem, kombineret med den ekstremt lange sagsbehandlingstid ved domstolene, har påvirket mig i en grad, hvor jeg simpelthen ikke har kræfter til at gå videre med en ankesag," forklarede Robert Hansen i en mail til Ritzau.

Dette er ikke første gang, Robert Hansen afsoner med fodlænke. I 2023 blev han ligeledes dømt for vold mod en ekskæreste og fik dengang lov til at afsone uden for fængslets mure.

Om han får det samme udfald denne gang, vil tiden vise.

Annonce