Kendte
Se det søde billede: Her overrasker Sebastian sin Asta

Endnu en gang har Sebastian Bull gjort alt for at overraske sin forlovede.
Sebastian Bull har i den seneste tid virkelig overrasket Asta.
Først friede han til hende, hvilket de dog først annoncerede efter sidste års ‘Vild med dans’ var afsluttet.
“Vi er blevet forlovet,” lød det i et opslag fra det forelskede par i et opslag på Instagram.
Herefter overraskede Sebastian endnu en gang Asta. Han inviterede nemlig hendes familie fra Island på besøg, så de kunne fejre forlovelsen sammen. Derfor blev Asta meget overrasket, da hun en aften kom hjem og hele hendes familie ventede i lejligheden.
“I lørdags holdte jeg en forlovelses suprise for Asta. i samarbejde med @katjathomsen og @damjandjurisic fik vi snydt hende til at tro, at hun- efter en tur ud og spise med sin bedste veninde Katja, skulle hjem til en stille og rolig hyggeaften os 4. Meeeen jeg fik sgu taget røven på hende, og så fik vi fejret vores forlovelse med vores familie,” skrev Sebastian Bull i et opslag og delte en række billeder fra aftenen.
Endnu en overraskelse
Og nu – for tredje gang – overrasker han Asta.
De to er netop rejst til Zanzibar, hvor de har fejret Astas fødselsdag. På Instagram deler Asta en række billeder, hvor hun viser, hvordan Sebastian har overrasket hende på turen.
“I dag fylder jeg 27. Starten på min fødselsdag var lidt anderledes end hvad jeg plejer, med hele natten brugt på en flyvetur og i en lufthavn. Men vi er landet på Zanzibar nu, til den sødeste modtagelse fra hotellet arrangeret af min skat,” skriver Asta til opslaget, som du kan se herunder: