Følg os her

Kendte

Signe Lindkvist kunne ikke leve med løgnen: Nu takker hun for støtten

Udgivet

d.

Kendte Premiere På Annisette Koppels Tv serie Rebel for Livet
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

I marts meddelte Signe Lindkvist, at hun og Mads Ulrick Holmstrup var gået fra hinanden efter 14 år. Men onsdag lød der en overraskende melding fra den garvede vært.

Dengang lød meldingen, at de i fællesskab havde besluttet at afslutte forholdet og i stedet fortsætte relationen som venner.

Efterfølgende boede de fortsat sammen, indtil de fik solgt deres fælles hjem.

LÆS OGSÅ  Signe Lindkvists mindst glamourøse øjeblik: Sked i bukserne og kastede op på samme tid

Nu er huset endelig solgt, og Signe er flyttet for sig selv. I den forbindelse delte hun forleden et nyt opslag på Instagram, og her havde piben fået en markant anden lyd.

I opslaget skriver Signe, at hun har brug for at komme fri af løgnen, og at det slet ikke var sandt, at det var en fælles beslutning at stoppe forholdet. Hun fortæller samtidig, at de langt fra var venner, da forholdet sluttede.

Vil ikke længere gå på kompromis

"Jeg har brug for, med dette opslag, at komme fri af en løgn, som jeg ikke kan leve i eller leve med," lød det indledningsvist fra Signe Lindkvist, som fortsatte:

"Det var mig, der ville ud af forholdet, fordi jeg opdagede, at han misbrugte min tillid, min kærlighed og min tro på, at han ville mig det bedste. Jeg var igennem flere år fanget i et net af løgne og utroskab. Det har været skrækkeligt for mig at indse, hvor meget jeg i de år er gået på kompromis med, hvem jeg er, og hvem jeg gerne vil være. Jeg vil ikke længere dække over det, og jeg vil heller ikke længere lyve for mig selv eller omverdenen," skrev Signe Lindkvist blandt andet i opslaget, hvor hun også meddelte, at denne dag fremover vil være en mærkedag for hende.

Det er ikke muligt at skrive kommentarer til opslaget, men alligevel tyder meget på, at Signes ord er blevet taget varmt imod.

I en efterfølgende story skriver hun:

"Jeg er meget rørt og blæst bagover af al den kærlighed og opbakning, I sender min vej. Jeg er tydeligvis ikke alene. Tak."

Du kan se hele opslaget fra Signe Lindkvist herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce