Følg os her

Kendte

Tårevædet Frederik Haun sætter ord på svære følelser

Udgivet

d.

Morten Kjeldgaard Og Frederik Haun
Foto: Presse-fotos.dk

Fredag den 27. september blev Morten Kjeldgaard og Frederik Haun forældre til deres to tvillingepiger.

At blive forældre er noget som har været en stor drøm for parret – og nu er den drøm langt om længe gået i opfyldelse.

Drømmen er blevet til virkelighed med stor hjælp fra Nanna, der har været graviditetsvært og båret og født pigerne. Nanna er ikke biologisk mor til pigerne, som er blevet til med hjælp fra donoræg – til gengæld er både Morten og Frederik begge biologiske fædre.

LÆS OGSÅ  Vild forandring: Vild med dans-stjerne deler sjovt billede

Og midt under Vild med dans, den 27. september, kom pigerne altså endelig til verden.

Efterfølgende har Frederik Haun delt et følelsesladet opslag på Instagram, hvor han sætter ord på en helt særlig følelse – eller manglen på samme, kort efter fødslen.

“Hvorfor er jeg ikke forelsket?,” skriver Frederik indledningsvist i et opslag, hvor han også deler et billede af, at han sidder med sin ene datter i armene og tårerne triller ned af hans kinder.

Angstanfald efter fødslen

Her deler han et længere skriv om, hvordan han havde det få timer efter at parrets døtre var kommet til verden.

“Det er den 28. september, klokken er 00:30, og jeg er blevet far for tre timer siden til to smukke og velskabte piger. Jeg står på hospitalets parkeringsplads, på vej ud for at hente pigernes tøj i bilen. Jeg er helt ude af mig selv og har et mindre angstanfald. Jeg ringer febrilsk til min mor, græder, og er skræmt fra vid og sans – hvad er det, jeg har gjort? Jeg skammer mig. Jeg skammer mig over, at jeg allermest har lyst til at starte bilen og flygte – flygte fra det hele. Hvorfor er jeg ikke hovedkulds forelsket i pigerne? Jeg troede, det skulle være kærlighed ved første blik? Øjeblikket, jeg har ventet på og drømt om i flere år, er endelig kommet; jeg er blevet far, men mine følelser er slet ikke, som jeg havde forventet,” skriver han i det hudløst ærlige opslag.

Her fortæller han, at hans mor får talt ham til ro og at han derefter går tilbage til barselsstuen, hvor Morten og pigerne befinder sig. Her deler han også sine tanker med Morten.

LÆS OGSÅ  Afslører uventet beslutning: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard trækker stikket

Heldigvis var meget forandret, da Frederik vågnede op dagen efter:

“Næste morgen vågner jeg med Nora i mine arme. Jeg kigger på hendes lille fine ansigt, og lige der ånder jeg lettet op, helt solgt over det lille menneske, der ligger dér i min favn. Min pige, vores piger. Mit hjerte vokser sig fysisk større i det øjeblik, fyldt med kærlighed. En kærlighed, der kun er blevet større og vildere for hver dag,” skriver Frederik.

Han fortæller også, at han aldrig har været så bange, som han var i det øjeblik på parkeringspladsen.

Han skriver også, at han sætter ord på denne situation, i håbet om at andre nybagte forældre måske kan spejle sig i disse følelser.

I kommentarfeltet til opslaget er det strømmet ind med støttende ord og varme kommentarer.

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce