Følg os her

Kendte

Tony Dakota afslører den overraskende årsagen til at han tilmeldte sig ‘Grænseløst forelsket’

Udgivet

d.

Kærlighed Uden Grænser
Tony og Saiyan. Foto: Kanal 5 / Warner Bros. Discovery Danmark

Det er ikke blot på grund af kærlighed.

Mange har undret sig over, hvad der får folk til at melde sig til et realityprogram.

Nu fortæller Tony Dakota, hvorfor han valgte at deltage i ‘Grænseløst Forelsket’ – og for ham handlede det om meget mere end blot kærlighed.

LÆS OGSÅ  Nu er rollerne byttet om: Neel Rønholt deler rørende ord

I en ny podcast afslører Tony, at hans motivation for at deltage i programmet var at bryde tabuer.

“Jeg meldte mig til ‘Grænseløst Forelsket’ af én eneste grund. Og det var at fortælle verden – Danmark er jo fyldt med jantelov og tabu omkring ladyboys,” siger han og forklarer videre, at han ønskede at skabe en mere åben samtale om emnet.

Tony, der tidligere var gift, mødte sin nuværende partner, Saiyan, og faldt for hendes personlighed og omsorgsfulde natur. Selvom hans interesse for ladyboys førte til skilsmissen fra hans daværende kone, understreger han, at det ikke var Saiyans køn, men hendes væsen, der gjorde udfaldet.

“Det var Saiyans kærlige væsen. Jeg har da aldrig oplevet noget andet menneske være så omsorgsfuld, det er helt vildt, og så kan man jo kun falde for det – det var altså ikke hendes underliv, jeg faldt for, det var hendes gode hjerte,” fastslår han.

Tony håber, at hans deltagelse i programmet kan være med til at ændre fordomme og åbne danskernes øjne for, at kærlighed kommer i mange former. Og som en ekstra bonus? Saiyan er også en fremragende kok. “Hun har en enorm evne til at lave god mad, det virker også,” siger han med et grin.

Med sin åbenhed håber Tony, at flere vil lade sig inspirere til at leve deres liv uden at lade sig begrænse af samfundets normer.

Annonce