Kendte
Tv kommentator i retten: Erkender fart men ikke stopskilt
Tv kommentatoren var onsdag mødt op i retten, hvor sagen tog en ny drejning efter oplysninger om et kryds i Tårnby.
Tv kommentator Jimmy Bøjgaard erkendte i retten, at han havde kørt for stærkt i København, men han nægter sig skyldig i anklagen om ikke at have stoppet ved et stopskilt i Tårnby.
Onsdag var Jimmy Bøjgaard mødt op i Københavns Byret, hvor hans færdselssag blev behandlet.
Sagen handler blandt andet om en episode fra november 2024, hvor han ifølge politiet kørte mindst 93 kilometer i timen på Kalvebod Brygge i København.
Her er den tilladte hastighed 50 kilometer i timen.
I retten erkendte Jimmy Bøjgaard forholdet om hastighedsoverskridelsen.
Det skriver Se og Hør
Afviser anklage om stopskilt
Tv kommentatoren nægter dog at have overtrådt reglerne i sagens andet forhold.
Anklagen handler om, at han i maj sidste år angiveligt ikke standsede helt op ved et stopskilt i et kryds i Tårnby.
Ifølge Jimmy Bøjgaard foretog han et fuldt stop, inden han langsomt kørte frem i krydset.
"Jeg foretager et fuldt stop"
Han forklarede samtidig i retten, at han kender området godt og mener, at krydset ofte bliver brugt til politikontroller.
Sagen blev dog ikke afsluttet onsdag.
Under retsmødet kom det nemlig frem, at stoplinjen i krydset siden er blevet ændret. Derfor skal retten nu have dokumentation fra kommunen, før sagen kan fortsætte.
Det næste retsmøde er planlagt til juni.

