Følg os her

Kendte

Ulf Pilgaards helt store sorg: Dette var skyld i at han mistede sin søn

Udgivet

d.

Design Uden Navn 2024 10 29t145457050
Foto: Mogens Engelund

Det er det værste en forældre kan opleve.

Ulf Pilgaard, en af Danmarks mest folkekære skuespillere, var kendt for sin humor og karisma på scenen. Men bag hans smil skjulte sig et liv præget af store sorger og tab, som få kendte til.

Ulf gik bort i en alder af 83 år efter kort tids sygdom, og selvom hans mangeårige karriere var fyldt med succes, bar han også på en række personlige tragedier, som satte dybe spor i hans liv og sjæl.

LÆS OGSÅ  Nu reagerer Lisbet Dahl på Ulf Pilgaards død: "Vi kunne lige så godt have været gift"

Det skriver SE & HØR.

Et af de mest smertefulde tab, Ulf nogensinde oplevede, var dødsfaldet af hans yngste søn, Mikkel, der døde blot få uger før sin 49-års fødselsdag.

Som en skygge der fulgte ham

Mikkels liv havde i årtier været påvirket af et alvorligt misbrug, der begyndte allerede i teenageårene, hvor han først blev introduceret til hash.

Det uskyldige begyndte hurtigt at tage en tragisk drejning, og misbruget førte i sidste ende til alvorlige helbredsproblemer og en diagnose som paranoid skizofreni i slutningen af 20’erne.

Ulf Pilgaard delte i sin bog Hellere halvgammel end helt død, hvordan psykiatrien, efter hans mening, svigtede Mikkel.

Da Mikkel blev indlagt med en hashpsykose, fik han efter langvarig behandling sin diagnose og blev førtidspensioneret, men uden erkendelse af sin egen sygdom.

Gik langsomt og værre

I bogen beskriver Pilgaard, hvordan hans søn kæmpede med sit misbrug og nægtede at tage den nødvendige medicin, hvilket førte ham ind i en nedadgående spiral.

Selvom familien aldrig vendte Mikkel ryggen, levede han et isoleret og ensomt liv, præget af sit misbrug og sygdom, en smertefuld realitet for en far at skulle acceptere.

“Jeg bliver rasende på mennesker, der lader som om, at hash ikke gør nogen som helst skade. Selvfølgelig gør det det,” skrev Pilgaard i sin bog og udtrykte sin dybtfølte aversion mod stofferne, som han mener, ødelagde Mikkels liv.

I sin bog deler Pilgaard ikke blot sin sorg over at miste sin familie, men også refleksioner over, hvordan han lærte at leve med smerterne.

I dag efterlader Ulf Pilgaard sin søn Christian og sine børnebørn, der bærer videre på mindet om ham og hans altid smittende humor.

LÆS OGSÅ  Silas Holst deler rørende ord om Ulf Pilgaard: Sådan var deres første møde
Annonce