Musik
Magne Furuholmen sætter ord på lidelse: Har påvirket ham i over 30 år

Nu åbner han op om sin sygdom.
Magne Furuholmen, medlem af den ikoniske norske popgruppe ‘a-ha’, åbner op om sin langvarige kamp med hjerteflimmer i sin nye bog Livslinjer.
Sådan skriver B.T.
Musikeren afslører, hvordan lidelsen har påvirket hans liv i mere end 30 år – herunder flere episoder, hvor han er besvimet under koncerter.
Furuholmen har flere gange oplevet at falde om på grund af sit hjerteflimmer, og det er sket på både scenen og i hverdagen.
“Jeg er faldet om, besvimet og er væltet lige ned i armene på folk – eller med næsen direkte ned i jorden,” fortæller han i bogen.
Han beskriver, hvordan han har mistet bevidstheden under koncerter, hvilket også har været tilfældet på den seneste turné med a-ha.
I alt er han besvimet fem-seks gange gennem årene, og én af de mere dramatiske episoder fandt sted i 2002, da a-ha spillede på det norske Ullevål Stadion.
Efter koncerten, mens resten af bandet fejrede, måtte Furuholmen tage hjem, hvor han pludselig faldt ned i græsset.
“Så rammer en slags overlevelsesmekanisme,” forklarer han om oplevelsen.
For Magne Furuholmen handler det i høj grad om at undgå at miste bevidstheden.
“Det bedste er faktisk at lade være med at tænke på, at det sker, for jeg bruger meget energi på at koncentrere mig, så jeg ikke besvimer,” siger han.
Selvom hans helbred har været udfordret, er a-ha stadig aktive på turné, og Furuholmen udgav desuden et soloalbum tidligere på året. Bandet, der blev verdensberømt i 1980’erne med hits som “Take on Me” og “The Sun Always Shines on T.V.”, fortsætter med at begejstre publikum verden over.