Følg os her

Nyheder

Billede får internettet til at brænde sammen: Er Britney Spears gravid?

Popstjernen har delt et billede, der får folk til tasterne.

Udgivet

d.

Foto: Ovidiu Hrubaru/ Shutterstock.com

Britney Spears har endnu en gang fået internettet til at gå i selvsving. Et enkelt opslag på Instagram har sat gang i rygterne, og mange spørger nu, om popstjernen er ved at forberede en stor personlig nyhed.

Bag spekulationerne gemmer sig et billede af babytøj og en kryptisk besked fra den 44-årige superstjerne, som langt fra afslører alt.

Spears skriver selv:

"Hvis I er heldige, har jeg en utrolig smuk én, som jeg vil introducere jer for - forhåbentligt i år,"

Opslaget har hurtigt fået mange til at gætte på, om sangeren venter barn. Spears har dog ikke selv bekræftet, hvad beskeden konkret handler om, og babytøjet har derfor kun pustet yderligere til spekulationerne.

Har tidligere mistet et barn

Graviditetsrygterne vækker ekstra opsigt, fordi Britney Spears tidligere har delt en dybt personlig tragedie.

Tilbage i 2022 fortalte hun, at hun og daværende ægtemand Sam Asghari ventede deres første barn sammen. Glæden blev dog kortvarig, da parret to måneder senere meddelte, at graviditeten var endt med en tidlig abort.

Kort efter blev de gift, men ægteskabet holdt kun omkring et år, før de gik hver til sit.

Britney Spears har gennem de seneste år flere gange været indlagt på behandlingscentre i forbindelse med misbrugsproblemer, hvilket gentagne gange har skabt bekymring blandt hendes følgere.

Privatlivet har heller ikke manglet dramatiske kapitler.

Las Vegas dannede i 2004 rammen om et ægteskab med barndomsvennen Jason Allen Alexander, men forholdet varede blot 55 timer, før vielsen blev annulleret.

Senere samme år giftede Spears sig med danseren Kevin Federline. Sammen fik de sønnerne Sean og Jayden, inden ægteskabet sluttede med en skilsmisse i 2006.

Om Instagram-opslaget faktisk varsler en graviditet eller noget helt andet, har Britney Spears endnu ikke løftet sløret for.

Du kan se opslaget fra Britney her:

Annonce