Politik
Efter 22 år: Nu er Morten Messerschmidt sigtet

Nu er Morten Messerschmidt blevet sigtet.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er blevet centrum for en juridisk kontrovers. Han er blevet sigtet for racisme efter at have delt et kontroversielt opslag på det sociale medie X (tidligere Twitter) sidste år.
Ifølge oplysninger fra TV 2 stammer sigtelsen fra et opslag, som Messerschmidt lagde op den 10. oktober 2023. Her kommenterede han et gammelt kampagnebillede fra Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) med ordene: "Jeg fik i 2002 dom for at påstå det indlysende … I dag kan alle vist se, vi havde ret."
Det pågældende billede, som har skabt debat, stammer fra en DFU-kampagne og viser to stærkt forskellige scenarier. På det ene billede ses tre lyshårede kvinder under teksten "Danmark i dag", mens det andet billede viser tre hætteklædte mænd med blodpletter og koranen i hånden, ledsaget af teksten "Danmark om 10 år".
Opslaget, der har fået over 58.000 visninger, førte til, at en privatperson anmeldte Messerschmidt for at overtræde racismeparagraffen, hvilket nu har udløst sigtelsen.
Nægter at trække i land
Messerschmidt er dog ikke fremmed over for sådanne sager. Tilbage i 2002 blev han som næstformand for DFU dømt for racisme i en lignende kampagne. Her modtog han og tre andre DFU-medlemmer syv dages betinget fængsel ved Retten i Hvidovre – en dom, som senere blev fordoblet til 14 dage ved Østre Landsret. Retten fandt dengang, at kampagnen udgjorde en grov fornærmelse mod muslimer, da den advarede mod et multietnisk samfund.
Trods den nye sigtelse nægter Messerschmidt at trække i land og forsvarer sin ret til at udtrykke sig frit. I en skriftlig udtalelse understreger han sin beslutsomhed:
"Myndighederne kan ikke lukke munden på mig. Jeg kæmper for et trygt Danmark, og derfor vil jeg blive ved med at sige sandheden om indvandringen. Her til morgen har jeg skrevet teksten endnu en gang – denne gang på Facebook. Så må vi se, om de sigter alle dem, der deler det."
Nu er det op til retssystemet at vurdere, om Messerschmidts opslag overskrider lovens grænser, eller om han fortsat kan benytte kampagnen som led i sin politiske kommunikation.