Følg os her

Sport

DR må ændre planerne: Sådan vil det påvirke Tour de France

Udgivet

d.

Tour De France
Foto: godongphoto/ Shutterstock

DR bekræfter store ændringer.

Sommeren nærmer sig, og det samme gør årets Tour de France.

Men i år bliver der lavet om i setuppet på DR, som nu bekræfter en værtsrokade i den populære cykeldækning.

LÆS OGSÅ  Landshold kan juble: Så meget er trøjerne solgt for

Sådan skriver B.T.

Baggrunden er alvorlig.

DR-vært Tobias Hansen, der de seneste år har været en fast del af Touren, er fortsat i bedring efter det hjertestop, han blev ramt af i maj.

Og det betyder, at han i år må holde sig på sidelinjen.

Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten, forklarer:
"Tobias’ situation kommer til at få betydning for vores Tour de France-dækning. Derfor har vi været nødt til at lave om, så det i stedet bliver Emil Schiønning, der går fra at være vært til kommentator i radioen under Touren."

Samtidig oplyser Boje, at Albert Røhl og Morten Hausborg overtager værtsrollerne på P4.

Den dramatiske episode fandt sted den 16. maj, hvor Tobias Hansen faldt om under en gåtur ved Skallerup Klit i Nordjylland – sammen med sine sønner på 12 og 2 år. Det var sønnen Hugo, som med imponerende handlekraft skaffede hjælp.

"Han forlader Mio og mig og løber alt, hvad han kan ned ad stien for at finde en voksen," skriver Tobias i et rørende opslag på Instagram, hvor han kalder sin søn for en helt.

I dag er Tobias Hansen i bedring og har fået indopereret en ICD-enhed – præcis som fodboldstjernen Christian Eriksen – for at beskytte hjertet fremover.

Selvom han ikke er med i årets Tour, er det tydeligt, at både DR og seerne sender varme tanker og ønsker god bedring.

Annonce