Følg os her

Sport

Fantastisk melding fra TV 2: Gør det igen

Udgivet

d.

Tv 2
Foto: Shutterstock/ Ole Schwander

En femårig forlængelse sikrer nu TV 2 rettighederne i de kommende år.

Danske cykelfans vil i de kommende år fortsat kunne følge stjerneryttere som Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar og Remco Evenepoel kæmpe om den gule førertrøje i Tour de FranceTV 2 Play, TV 2 og TV 2s sportskanaler. Det sikrer en ny femårig forlængelse med Amaury Sport Organisation (A.S.O.).

– Rettigheden til at vise Tour de France for danskerne er en hjørnesten i TV 2s sportstilbud, derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu kan lægge yderligere fem år til varigheden af vores lange og gode samarbejde med A.S.O., der står bag Tour de France, siger TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen og fortsætter:

LÆS OGSÅ  Et mareridt: TV 2 går helt tæt på grusom sag

– Touren er for rigtig mange danskere blevet et fast holdepunkt i juli. Det er lyden af sommer, og vi på TV 2 vil gøre os umage for at blive ved med at formidle verdens største cykelløb på en måde, så den store interesse, vi især har oplevet siden Tour de France-starten i Danmark i 2022, bliver fastholdt.

En yderst attraktiv pakke

Den nye og store rettighedsaftale tæller i alt 18 cykelløb. En god blanding af prestigefyldte Grand Tour-løb og ikoniske endagsløb, som fordeler sig sådan her:

  • Mænd: Tour de France, La Vuelta, Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, La Flèche Wallonne, Paris-Nice, Criterium du Dauphiné, Cyclassics Hamburg, Eschborn Frankfurt, Clasica San Sebastian, Paris-Tours, Tro Bro Leon og Volta Catalunya.
  • Kvinder: Tour de France Femmes avec Zwift, La Vuelta Femenina by Carrefour.es, Paris-Roubaix Femmes avec Zwift, Liège-Bastogne-Liège Femmes og La Flèche Wallonne Femmes.
LÆS OGSÅ  Mikkel Hansen reagerer på trist meddelelse: "Jeg er sgu ked af det"

– Cykling er en kernerettighed for TV 2, og med de mange dygtige danske ryttere, der i disse år imponerer på landevejene, er interessen for at følge cykling voksende. Derfor er denne pakke med de mange fantastiske cykelløb, som A.S.O. står bag, yderst attraktiv. Den tæller fra de store forårsklassikere til Vuelta a España og selvfølgelig Tour de France som kronen på værket, siger Frederik Lauesen og fortsætter:

– Og med det drama, vi har oplevet de seneste år mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar i netop Touren, giver det sig selv, at en forlængelse af denne rettighed er uhyre vigtig for TV 2.

TV 2 har dækket Tour de France siden 1989. Det begyndte med et resumé af dagens etaper, og 8. juli 1990 sendte TV 2 Tour de France for første gang live. Gennem årene er Tour de France blevet en ikonisk begivenhed, som vi danskere gerne trækker i skyggen for at se.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce