Følg os her

Sport

Landshold kan juble: Så meget er trøjerne solgt for

Udgivet

d.

F1bbc681 7d87 4589 822f e8f2c0d60d44 w 960
Morten Hjulmand, Rasmus Højlund og Mads Hermansen med deres signerede trøjer. Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk

Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet har bortauktioneret deres trøjer til fordel for UNICEF. Derfor bliver der nu doneret knap 300.000 kroner til børn, der har akut brug for hjælp.

Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet har tilsammen indsamlet 291.310,91 kroner ved at bortauktionere deres unikke kamptrøjer. Kvindelandsholdets signerede kamptrøjer var fra kampen mod verdensmestrene fra Spanien den 31. maj, mens de unikke kamptrøjer fra Herrelandsholdet var fra EM-kampen mod Slovenien.

Den samlede donation går til UNICEF og børn i verdens konflikt- og katastrofeområder. Hele beløbet går således ubeskåret til UNICEFs indsatser for at hjælpe børn og familier i Ukraine, Syrien, Sudan og mange andre lande.

Det oplyser Unicef Danmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  OL hænger i en tynd, tynd tråd: Nu er der nyt fra Holger Rune

Landsholdsspiller Josefine Hasbo er glad for, at hun og holdet kan bidrage:

”Vi er helt vildt glade for, at vi kan hjælpe og støtte op om en god sag med vores kamptrøjer på auktionen. Vi ved, at mange børn har akut brug for hjælp, og derfor betyder det meget for os at være med til at gøre blot en lille forskel,” siger Josefine Hasbo. 

Det betyder også meget for Herrelandsholdet, at de kan bidrage i den gode sags tjeneste, fortæller landsholdsspiller og UNICEF-ambassadør, Joakim Mæhle:

”Vi er stolte over auktionens resultat, og at vi sammen med de fans, der har købt trøjerne, kan være med til at gøre en forskel for de børn, der vokser op i krig og konflikter,” siger han.

Med den flotte donation kan UNICEF for eksempel hjælpe 10.000 børn, hvis skolegang er afbrudt som følge af krig og konflikt. Donationen vil kunne dække udgiften til 250 såkaldte ’School-in-a-box – aluminiumskasser’, som indeholder alt det, en lærer skal bruge for at undervise en klasse på 40 elever.

LÆS OGSÅ  Caroline Wozniacki deler sødt familiebillede

Det glæder generalsekretær i UNICEF Danmark, Susanne Dahl, der er meget taknemmelig for, at de to landshold støtter indsatsen for at hjælpe børn over hele verden:

”Det er intet mindre end fantastisk at opleve den overvældende støtte og opbakning, som vi i UNICEF modtager sammen med både Kvinde- og Herrelandsholdet. De imponerende resultater fra spillernes auktioner vil skabe en varig forskel for utallige børn langt ud over sommerens fodboldfester,” siger hun.

AUKTIONERNES SAMLEDE TOP 5


Spiller
Beløb i kroner
 Christian Eriksen44.511
 Kasper Schmeichel12.552
 Rasmus Højlund12.202
 Pernille Harder12.001
 Sofie Svava9.010

Partnerskab: DBU og UNICEF står sammen om at styrke det gode børneliv

DBU og UNICEF sætter børns rettigheder og fodbolden i centrum – og arbejder for at gøre en forskel for børn, både i Danmark og i verden. De to parter står sammen om et stærkt fokus på børn og ønsket om at give så mange som muligt det bedste børneliv, både på og uden for fodboldbanen

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce