Sport
Lukas Jørgensen deler glædeligt nyt: Nu sker det

Det kører på skinner for stregspilleren.
Lukas Jørgensen har ikke kun succes på håndboldbanen som en del af Nikolaj Jacobsens VM-trup – hans privatliv bringer også smil på læben.
Det skriver B.T.
Stregspilleren og hans kæreste har netop taget en stor beslutning: De flytter sammen i Flensborg.
I et interview med B.T. afslører Jørgensen, hvor meget han og kæresten glæder sig til at dele hverdagen:
“Vi har haft en god balance, men den balance bliver endnu nemmere nu, for min kæreste flytter til Flensborg. Så skal hun i stedet pendle til sit studie i Danmark,” fortæller han.
Han tilføjer med begejstring:
“Det glæder vi os meget til. At have en hverdag sammen, hvor man har en fælles base.”
En udfordrende tid på afstand
Siden skiftet til Bundesliga-klubben i 2023 har Lukas Jørgensen og kæresten boet hver for sig, og kombinationen af hans håndboldkarriere og hendes uddannelse har gjort det svært at finde tid sammen.
“Jeg er ikke så tit hjemme. Det har jeg ikke tid til, synes jeg. Der går meget tid med kørsel frem og tilbage,” forklarer Jørgensen, der dog nu kan se frem til mere tid med sin bedre halvdel.
Et nyt kapitel i Flensborg
Den nordtyske by, som Jørgensen har kaldt hjem de seneste halvandet år, bliver nu også en base for parrets fælles liv.
“Uh, hvad kan man ikke lave i Flensborg? Det er jo en storby,” griner han, når snakken falder på, hvordan han vil introducere byen for kæresten.
Mens den private lykke blomstrer, har Jørgensen og resten af det danske landshold travlt med at jagte den fjerde VM-titel i træk.