Underholdning
TV 2 deler sjov detaljer: Danskerne vælger denne slags programmer
Efterhånden som danskerne har fået flere skærme og streamingtjenester i hjemmene, er seeradfærden blevet mere individualiseret. Tilbage i 1992 foregik over halvdelen af al sening i selskab med andre, mens det i dag er mindre end en tredjedel. Det er dog ikke ensbetydende med, at fællesskabet foran skærmen ikke længere har betydning for danskerne.
Streamingrapportens vigtigste pointer
- Samseningen er faldet markant. I 1992 foregik over halvdelen af al seningen i selskab med andre, mens det i dag er mindre end en tredjedel. Danskerne giver dog udtryk for, at de i høj grad værdsætter den fælles seeroplevelse, og sening i selskab med andre opfattes som kvalitetstid
- For dronningens sidste nytårstale udgør samseningen 64 procent af al sening på tværs af DR og TV 2, mens samseningen for sidste års TV 2-julekalender, ’Valdes jul’, var 60 procent. Weekendunderholdningen ligger også typisk højt på samsening – ’X Factor’ lander på 58 procent samsening, mens ’Den store bagedyst’ og ’Forræder – Ukendt grund’ har henholdsvis 58 procent og 62 procent samsening
- Der er stor variation i andelen af samsening på de forskellige streamingtjenester. TV 2 Play står for det største minutforbrug på samsening. Her udgør samsening 37 procent af seningen svarende til fem daglige minutter per dansker. Omvendt er samseningen lav på det sociale medie YouTube, hvor kun 9 procent af det totale forbrug foregår i selskab med andre
Sådan oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
– På baggrund af data fra Nielsen Seerundersøgelsen ved vi, at samseningen fortsat er faldende, og at danskerne ofte streamer indhold hver for sig. Det handler ofte om bekvemmelighed, altså at det er blevet nemt at sætte sig for sig selv og finde indhold, der passer den enkelte lige netop nu, fortæller Sofie Bruun, Head of Market and Audience Insight hos TV 2.
Når samseningen falder, kan man tænke, at seerne er blevet ligeglade med fællesskabet og udelukkende streamer det, de selv vil se. Det er dog ikke tilfældet. I undersøgelser foretaget for TV 2 giver danskerne nemlig udtryk for, at de i høj grad værdsætter den fælles seeroplevelse, samseningen, og at det er noget, mange af dem længes efter, når husstanden er splittet foran hver sin skærm.
For dronningens sidste nytårstale udgør samseningen 64 procent af al sening på tværs af DR og TV 2, mens samseningen for sidste års TV 2-julekalender, ’Valdes jul’, var 60 procent. Weekendunderholdningen ligger også typisk højt på samsening, og forbruget af ’X Factor’ består fx af 58 procent samsening, mens forbruget af de to aktuelle underholdningsprogrammer, ’Den store bagedyst’ og ’Forræder – Ukendt grund’ har henholdsvis 58 procent og 62 procent samsening.
Flest samseningsminutter på TV 2 Play
Der er tydelige mønstre i, hvor danskerne søger hen, når deres streamingadfærd er med samsening for øje. Der er nemlig stor variation i andelen af samsening på de forskellige streamingtjenester. TV 2 Play, der er markedets største tjeneste med 14 daglige minutter per dansker, står for det største minutforbrug på samsening. Her udgør samsening 37 procent af seningen svarende til fem daglige minutter per dansker. Disney+, der står for fem daglige minutter i markedet, er med i den høje ende på samseningsbarometeret, idet hele 39 procent af forbruget på tjenesten foregår i selskab med andre. Her udgør samsening med børn en væsentlig del af forbruget. Omvendt er samseningen lav på det sociale medie YouTube, hvor kun 9 procent af det totale forbrug foregår i selskab med andre.
Se tallene og læs mere i rapporten ‘Streaming i Danmark’ her.
Underholdning
Populær podcast bliver til tv-program på DR
Historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske vil i DR’s nye historie-programserie hente de oversete danske dronninger fra ruiner, slotte og samlinger og få dem frem i lyset.
Mange kender allerede podcasten ’Dronningeriget’ med de to historikere Cecilie Nielsen og Emma Paaske. Nu bliver de to historikere værter på et tv-program af samme navn.
I ’Dronningeriget’ begiver Cecilie Nielsen og Emma Paaske sig ud på historiske locations og mødes med førende historiske eksperter for at sætte fokus på de danske dronninger.
Lisbeth Langwadt, der er chef for Bred kultur og fakta i DR siger:
“Historikerne Cecilie Nielsen og Emma Paaske er formidable, levende og underholdende formidlere af historiestoffet på grund af deres store kendskab til både danmarkshistorien og kongehusets historie. De synes, det er på tide, vi får fortalt historien om tre danske dronninger, der ikke har været meget i rampelyset i historiebøgerne. De tre dronninger var ikke bare kønne vedhæng på kongerne, men havde stor magt og afgørende indflydelse på Danmarks historie.”
Kommer i tre afsnit
I ’Dronningeriget’, der kommer i tre afsnit, ser Cecilie Nielsen og Emma Paaske nærmere på henholdsvis Dronning Dorothea, Dronning Sophie Amalie og Dronning Louise.
De to værter undersøger den magt, som de tre dronninger havde i deres samtid, og ikke mindste hvordan de brugte den. De ser dersuden nærmere på, hvordan det kan være, at vi kender så lidt til dem, og hvorfor disse stærke og magtfulde kvinder – i nogle tilfælde – nærmest er skrevet ud af danmarkshistorien.
- •Alle afsnit af ’Dronningeriget’ kan ses på DRTV tirsdag den 31. december klokken 6.00.
- •Første afsnit sendes på DR2 torsdag den 9. januar klokken 21.00. De to næste afsnit kan ses de efterfølgende to torsdage samme tid.
Underholdning
Mads Steffensen præsenterer spritnyt show med Søren Pind
Nu præsenterer Mads Steffensen og Søren Pind et helt nyt show.
Mads Steffensen er podcastvært på programmet ‘Mads & A-holdet’ på Podimo, hvor han sammen med tre kendte gæster, løser lytternes store og små dilemmaer.
Inden han gik over til Podimo, var han hos DR. Her lavede han radioprogrammet ‘Mads & Monopolet’, hvor konceptet var det samme.
Én af dem, som mange gange har gæstet begge programmer, er tidligere folketingspolitiker og minister for Venstre, Søren Pind.
Nu annoncerer Mads Steffensen, at danskerne kan glæde sig til et helt nyt show med ham selv og Søren Pind. Det gør han i et opslag på Instagram.
‘En syngende Pind’
Det nye show har titlen ‘En syngende Pind’.
“Jeg tror ikke, jeg har lavet et eneste radioprogram, hvor Søren Pind ikke på et eller andet tidspunkt er brudt ud i sang. Og det er en del efterhånden, for jeg har haft ham med i over 20 år. Og han synger godt, en rigtig smørtenor vil nogen mene,” skriver Mads Steffensen og fortsætter:
“Pind er en spændende mand, der har levet et liv ud over det sædvanlige, så nu samler vi det hele i showet “En Syngende Pind”. Det bliver godt. Jeg ved, det er en gammel drøm han har haft, for vi har talt om det længe. Søren synger alle sine yndlingssange akkompagneret af en pianist, og så forsøger jeg at styre en samtale om hans liv og imponerende politiske karriere. Fra Danmarks yngste borgmester til minister, om sejre og storme, om glasøjet og anekdoter fra et levet og spændende liv.”
Mads Steffensen tilføjer, at showet kommer rundt i landet og at han håber, mange vil kigge forbi.
Blandt andet kommer de forbi Sønderborg, Jelling, Køge og Aalborg.
Du kan se hele opslaget herunder:
Underholdning
Trist nyt fra TV 2: Slut for Janni Pedersen
Nu er det et overstået kapitel for TV 2.
Podcastbølgen har i de seneste år fået danskernes opmærksomhed, og lydmediet er blevet en foretrukken måde at konsumere nyheder og underholdning på. Men nu tager TV 2 et skridt tilbage og lukker to af sine markante podcasts, Skyggesiden og Dato.
TV 2 har bekræftet lukningen over for fagbladet Journalisten. I en intern mail til medarbejderne forklarer nyhedsdirektør Ulla Pors, at beslutningen skyldes et tæt konkurrencepræget marked, hvor det ikke har været muligt at nå de ønskede resultater.
“Vi må sande, at markedet for nyhedspodcasts er tætpakket, og vores kommercielle mål ikke er indfriet,” skriver Ulla Pors ifølge Journalisten.
TV 2’s podcasts var en del af en større strategi om at styrke mediets digitale satsning og imødekomme den stigende interesse for lydmedier. Dato var en daglig nyhedspodcast, der stillede skarpt på de vigtigste historier, mens Skyggesiden tog lytterne med ind i krimiuniverset med dybdegående dokumentariske fortællinger.
Begge formater blev lanceret med store forventninger, men konkurrencen i markedet har vist sig at være for hård. TV 2 har kæmpet for at finde sin plads blandt etablerede aktører inden for nyhedspodcasts, hvor flere allerede sidder solidt på lytternes opmærksomhed.
Et tilbageslag for TV 2
Lukningen af Skyggesiden og Dato markerer et tilbageslag for TV 2’s ambitioner på podcastfronten. Mens mediet har investeret i at følge tidens digitale trends, har de økonomiske mål ikke kunnet opfyldes.
“Markedet for nyhedspodcasts er tætpakket,” gentager Ulla Pors, der peger på, at konkurrencen er blevet for stor til, at TV 2 kunne fastholde de to satsninger.
Selvom podcasts fortsat vinder frem, er det tydeligt, at kampen om lytterne kræver noget særligt. TV 2’s træk viser, at selv med stærke formater som Skyggesiden og Dato er det svært at få økonomien til at hænge sammen i en branche, hvor både public service-medier og private aktører kæmper om pladsen.
Med lukningen står det klart, at TV 2 nu vil fokusere på andre digitale områder. Hvilke planer der venter, er endnu uvist, men beslutningen vidner om, at podcastmarkedet i Danmark er i rivende udvikling – med plads til få, men store spillere.
Underholdning
DR præsenterer årets ord: Du gætter det aldrig
Nu er årets ord præsenteret.
Fredag formiddag fandt DR og Dansk Sprognævn ’Årets Ord’, da P1’s ’Klog på Sprog’ blev sendt direkte fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense. ’Årets Ord’ blev fedtemøg.
’Årets Ord 2024’ er fedtemøg – den folkelige betegnelse for en masse af døde brunalger, der ligger og rådner i vandkanten og på stranden.
Afgørelsen blev truffet fredag i en særlig udgave af programmet ’Klog på Sprog’ på P1 og DR LYD med Adrian Hughes som vært. Fedtemøg sejrede lige foran ord som neurodivergent og hjemmeberedskab.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
I år var det 17. år i træk, at DR og Dansk Sprognævn i fællesskab udpegede ’Årets Ord’, og det hele skete i en direkte udsendelse fra Skt. Knuds Gymnasium i Odense.
’Årets Ord’ er ikke nødvendigvis et nyt ord – men det kan det være. Det kan også være et gammelt ord, som har fået fornyet aktualitet eller en ny betydning i det forgangne år.
Juryen, der skulle finde ord, om man så må sige, bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på ’Klog på Sprog’ Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde, folketingsmedlem m.m. Katrine Tabita Daugaard Christensen.
Et dejligt ord
– Fedtemøg er et konkret ord for klimaforandringerne og et dejligt og godt dansk ord, lød det blandt andet fra juryen.
Sproginteresserede fra hele landet har de seneste uger kunnet foreslå ord, som de syntes har kendetegnet 2024, og der kom samlet 150 forskellige bud. Feltet blev skåret ind til 11, og det betød, at ordene abdikation, doomscrolling, fedtemøg, grøn trepart, hjemmeberedskab, ladestress, prepping, prompte (verbum), oversvømmelse, tronskifte og trumpisme blev diskuteret af juryen foran publikum, der bestod af over 100 gymnasieelever og lærere på Skt. Knuds Gymnasium i Odense-bydelen Hunderup.
Hver især havde juryens medlemmer også lov til at tage to ord med til bordet som ’wildcards’, så dermed var 21 ord altså i spil i årets finale. Blandt wildcardene var ord som friplejehjem, pro-palæstinensisk, klovnebus, neurodivergent, en orker, swiftie, tillidsstativ og ålerusemetode.
Kun en gang tidligere har et wildcard-ord vundet. Det var i 2017, da journalist Tine Gøtzsche foreslog ordet ’kvindelandsholdet’ og førte det til sejr i finalen det år.
’Klog på Sprog’ med kåringen af ’Årets Ord’ kan høres å DR LYD samt igen på P1 fredag klokken 21.03 og atter lørdag klokken 5.03.
Underholdning
Så er det slut: I dag lukker populær streamingtjeneste i Danmark
Nu er det slut.
Allerede i sommer blev det klart, at Discovery+ var på vej ud. Nye kunder fik ikke længere mulighed for at oprette abonnement, men eksisterende brugere kunne fortsætte med at nyde platformens indhold – indtil nu. Den endelige lukning sker som led i en større plan om at samle kræfterne under én tjeneste.
“Discovery+ har givet danske seere et unikt udvalg af programmer og indhold, men tiden er nu kommet til at tage afsked,” lød det i en pressemeddelelse fra Eurosport i november.
For at gøre overgangen så gnidningsfri som muligt, blev abonnementsbetalinger stoppet for kunder, der ellers ville have haft fornyelser efter 6. november.
Bag kulisserne: Derfor lukker Discovery+
Discovery+’s farvel til Danmark er ikke en tilfældig beslutning. Tjenesten fusionerer med streamingplatformen Max, hvilket betyder, at mange af de serier og programmer, som fans kender og elsker, vil finde vej til Max fremover.
Denne strategiske sammenslutning er en del af et større globalt fokus på at strømline streamingtjenester og tilbyde mere samlet indhold til brugerne.
Hvis du stadig har et par programmer eller serier, du mangler at se på Discovery+, er det nu, du skal i gang. Den 9. december er sidste mulighed for at logge ind og dykke ned i platformens indholdsbibliotek.
For danske fans af Discovery+ betyder det afslutningen på en æra – men samtidig åbner det døren for nye oplevelser på Max. Med den fusionerede tjeneste er der håb om endnu større udvalg og forbedret streamingoplevelse i fremtiden.
Underholdning
Fra tv-skærmen til teatret: Nu bliver ‘The julekalender’ til en musical
De Nattergales ikoniske THE JULEKALENDER er forvandlet til en vildt sjov og ret så crazy musikforestilling, der i disse dage spiller for udsolgte huse på Herning Ny Teater.
Billetsalget starter torsdag den 5. december 2024 kl. 10.00
Premiere: fredag den 21. november 2025 kl. 19.30
Ligesom den originale TV 2-julekalender er De Nattergale og Hans Erik Saks idémændene bag musikforestillingen, der byder på klassikere som ‘It’s hard to be a nissemand’, ”Snit a little bittle” og ‘Støvledans’, mens manuskriptet har den samme velkendte humor: Gertrud Sand står klar under misteltenen, Oluf synes, at det hele er bår’ dæjlig, og Benny… ja, Benny er sådan lidt bob, bob, bob, ik’?
Selvom det er 33 år siden, at voksen-julekalenderen The Julekalender rullede over skærmen på TV 2 for første gang, så ved de fleste danskere, hvor replikker som ”Oluuuf, a står under æ mistelten”, ”A tror a wil gå ud o’ pust’ grise op” og ”bob, bob, bob, ik” stammer fra. The Julekalender fra 1991 blev nemlig hurtigt en kæmpe seersucces og er siden blevet genudsendt et utal af gange. Med en næsten helt udsolgt spilleperiode på Herning Ny Teater i 2024 har THE JULEKALENDER nu fået nyt liv som teatersucces.
Hos Lion Musicals glæder man sig til, i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater, at bringe forestillingen til København. Executive Producer Thomas Langkjær udtaler:
“Succesen på Herning Ny Teater bekræfter, hvor højt danskerne elsker De Nattergale og The Julekalender. Derfor er det en fornøjelse at kunne præsentere den for et københavnsk publikum, og der bliver virkelig noget at glæde sig til. Det er en helt vildt sjov og original forestilling, som jeg tror vil gå rent ind hos publikum i hovedstaden.”
Bag TV 2’s The Julekalender står den kendte komikertrio De Nattergale, der består af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen. Med jysk dialekt kombinerer de musik og komik, hvor de sammen slog igennem i 1988 med sangen ‘Uha, Da-Da’. På vegne af De Nattergale forklarer Uffe Rørbæk Madsen trioens tanker bag oversættelsen af julekalenderen til de skrå brædder:
“Vi er til stadighed benovede over at have skabt noget med så lang holdbarhed, at det er blevet folkeeje. Derfor er vi også meget beærede over, at teaterpublikummet har taget så godt imod forestillingen. Deres støtte har nu gjort det muligt for os at føre forestillingen videre til hovedstaden, hvor vi håber, at københavnerne vil tage lige så godt imod en historie fra det mørke Jylland.”
Sådan er handlingen
Det er en mørk og stormfuld aften… De tre nisser Frits, Hansi og Gūnther bliver sendt til en gammel nissehule i Jylland nær Oluf og Gertrud Sands hus. Deres mission er at finde nøglen til spilledåsen, der holder nissen Gammel Nok i live. Med sig har de Den Store Bog, som indeholder svar på næsten alt, og endelig ikke må falde i den onde Nåsåers hænder. Men en dag banker en mystisk mand ved navn Benny på Oluf og Gertrud Sands dør, og han har skumle planer…
Ligesom i tv-udgaven spilles alle karaktererne i julekalenderen af blot tre skuespillere. Rollerne som nissen Fritz og kartoffelavleren Oluf Sand indtages af Jesper Lohmann. Jesper har gennem sin karriere medvirket i både tv-serier, film, teater og musikforestillinger som serierne Taxa (1997-1999), Rejseholdet (2000 – 2003) og Borgen (2010 – 2022) samt forestillinger som Hamlet (1998) og Four Jacks (2008). Senest har Jesper medvirket i den Oscar-nominerede kortfilm Ridder Lykke (2022). For Lion Musicals har Jesper tidligere medvirket i Hairspray (2016) og Midt om natten (2018).
I rollen som Günther og Oluf Sands kone Gertrud ses den garvede teaterskuespiller Christian Damsgaard, der igennem sin alsidige karriere har medvirket i både revyer, skuespil og musicals, såsom Dracula (2023-2024), Cirkelines Jul (2022) og Come From Away (2022) samt Lion Musicals produktion af Hairspray (2016). Christian er desuden medlem af improvisationsgruppen Alt På Et Bræt.
De to alsidige herrer får selskab af Gordon Kennedy, der indtager rollen som nissen Hansi og den onde Nåsåer, Benny Jensen. Gordon Kennedy fik sit folkelige gennembrud som den ene halvdel af komikerduoen Timm og Gordon i tv-ungdomsprogrammet Transit (1991–1997). Derudover har han gennem sin karriere medvirket i serierne Riget (1994), Pusher (1996) og Langt fra Las Vegas (2001) samt komediefilmen Alle for én (2011) og dens to efterfølgere. På teaterscenerne har Gordon Kennedy bl.a. udfoldet sit komiske talent i Cirkusrevyen (1997), mens han senest har medvirket i musicalen Matador (2024), hvor han spillede rollen som Grisehandler Larsen.
Rutineret hold bag scenen
Musikforestillingen THE JULEKALENDER er dramatiseret efter idé af De Nattergale og Hans Erik Saks, og instrueres af skuespiller og instruktør Lars Knutzon, der er kendt for sine mange roller i film og tv-serier. I 1996 modtog Lars en Bodil for sin birolle i Kun en pige (1995) og har blandt andet medvirket i de populære serier Borgen (2010 -2022) og Krøniken (2004 -2007). Derudover har han også mange års erfaring i teaterverdenen, både på og bag scenen. Det var Lars, der instruerede det allerførste show med Ørkenens sønner (1991) og siden er det blevet til revyer overalt i landet, senest Helt ude i skoven (2019), Pip Pip Hurra (2022) og For sidste gang – åbenbart (2023).
Læs alt om forestillingen og billetbestilling på lionmusicals.dk.
Underholdning
25-års jubilæum: Markeres på DR næste år
Den 22. februar blænder DR igen op for børnenes MGP til en aften, hvor familier landet over samles til sang og musik på børnenes præmisser. 2025-udgaven af MGP markerer samtidig showets 25-års jubilæum.
Værterne ved børnenes MGP bliver Jonas Madsen og Sælma Alakhir, der begge er kendt fra DR Ultra. Jonas Madsen har desuden været vært på ’Versus’ og har de seneste to år været vært på MGP, mens det er Sælma Alakhirs debut.
MGP skaber gnist, glæde og begejstring
– Jeg har i sindssygt mange år kaldt ’MGP-vært’ for mit decideret drømmejob – nok egentlig mest for sjov, fordi jeg aldrig havde regnet med, at det rent faktisk ville ske. Så at jeg skal være vært næste år, er en vanvittig drøm, der går i opfyldelse, og derfor glæder jeg mig virkelig meget til at få lov til at skyde den største børnefest af sammen med Jonas og alle de seje børn. Jeg er sikker på, at det bliver en aften, jeg aldrig glemmer, siger Sælma Alakhir.
Medvært Jonas Madsen tilføjer:
– MGP formår at skabe gnister, glæde og begejstring hjemme i alle Danmarks stuer. Og jeg synes, det er helt vildt, jeg igen får lov til at være en del af det – endda til et 25-års jubilæum. Det fedeste ved at lave MGP er, når jeg får 10-sekunders nedtællingen i min øresnegl, for så ved jeg, hele Danmark går fuldstændig amok derhjemme – og i salen. Jeg glæder mig helt vildt til at stå på scenen med Sælma. Hun er en gigantisk MGP-fan ligesom mig selv, og der findes ikke noget bedre end at være sammen med en, der har lige så meget kærlighed til det show.
Samler familier og børn på 25. år
Med børnenes MGP har DR gennem et kvart århundrede samlet familier på tværs af generationer, hvor sange og tekster har afspejlet de følelser, ideer og tanker, som har optaget danske børn. ’Tro på os to’, ’Turbofluen’, ’Kickflipper’, ’Arabiens Drøm’, ’Håndværkerrøv’, ’Ingen plan B’ og ’Jeg Er En Gamer” er blot et udsnit af de sange, som børn gennem årene selv har skrevet, og som MGP står på skuldrene af.
Chefen for B&U og programansvarlig for børnenes MGP, Marlene Boel, siger om traditionen og arven fra MGP:
– Børnenes MGP er et fyrtårn i DR’s børneindhold, og gennem 25 år har showet formået både at levere ikoniske sange, som lever endnu og fulgt med tiden. Og altid funderet i det, som optager danske børn. MGP er en aften på børnenes præmisser og hylder børns stemmer. Det er dem, der skaber showet og det fællesskab, der opstår i de danske stuer landet rundt og som heldigvis er lydtapet på børns værelser det meste af året. 25 år med MGP er også 25 års historie om, hvad der gennem årene har optaget danske børn i deres hverdag. Om end det er venskaber, kærlighed, familie, slik eller at man ikke gider i seng, siger Marlene Boel og tilføjer om årets værtspar:
– Sælma og Jonas er et værtspar, som børnene kender rigtigt godt fra DR’s øvrige indhold og som begge excellerer i at være vanvittige dygtige formidlere til børn og familier. De har høj energi, elsker musik, fest og farver og så er de kæmpe fans af MGP og hele kulturen bag. Vi kunne ikke ønske os et stærkere par til at hylde dansk børnemusik.
- •I 2024 så 800.000 med på tværs af traditionelt tv og streaming. 70 procent af seerne var sammen med andre om at se showet.
- •MGP kan ses direkte på DR1 og DRTV lørdag den 22. februar klokken 19.00. Showet sendes fra Jyske Bank Boxen i Herning.
Underholdning
Rane Willerslev og Simon Jul slår sig sammen: Lyt med i spritny podcast
Nu kan du lytte med i en helt ny podcast.
Hvad binder os mennesker sammen? Hvordan har vores fortid formet vores nutid? I den nye podcast “Historien om alt” inviterer multikunstner Simon Jul og Nationalmuseets direktør og eventyrer Rane Willerslev lytterne med på en dannelsesrejse gennem historiens mest finurlige og vilde afkroge.
Over 12 episoder dykker de ned i fascinerende emner, der spænder fra kannibalisme til rusmidler, mad, kropsudsmykninger, synd og skam. Med deres unikke humor, skæve perspektiver og personlige anekdoter fra rejser og ekspeditioner gør Simon og Rane kulturhistorien både levende, relevant og overraskende morsom.
“Jeg er ikke historie ekspert, men via mine mange rejser rundt i verden har jeg fundet ud af, at de ting vi får at vide i almen historieformidling ofte har mange flere sider, end det vi blindt tror på” forklarer multikunstner Simon Jul. “Det er netop dét der for mig gør vores fælles historie vildt spændende, og 200% værd at dykke på hovedet ned i”.
Et særligt samarbejde
“Der er historie og læring i alt. Tag bare noget så enkelt som mad og måden vi får den på, har jo gennem historien defineret os som mennesker og samfund. Ud over at det er helt vildt fedt at dykke ned i fortællingerne og de skæve vinkler, så kan vi lære helt vildt meget i dag af den måde vi dyrkede og jagtede maden for mange tusinde år siden.” fortæller Nationalmuseets direktør Rane Willerslev
“Historien om alt” er skabt i samarbejde mellem Nationalmuseet og Podimo med en mission om at formidle kulturarv på en ny og engagerende måde. Samarbejdet markerer et nyt kapitel i kulturformidlingen, hvor museets historiske ekspertise forenes med Podimos moderne tilgang til lydfortællinger. Samarbejdet åbner døren for at nå et bredere og mere mangfoldigt publikum på tværs af alder, baggrund og geografi, og gør kulturarv relevant og levende for alle.
Støttet af Carlsbergfondet bliver podcasten tilgængelig fra den 26. november, 2024 hos Podimo og din foretrukne podcast platform.
Link til podcasten: https://go.podimo.com/dk/historienomalt
Underholdning
Ditte Okman opruller 35 års skandaler i Forsvaret på RADIO IIII
Du kan høre det allerede fra i dag.
Fra i i dag, tirsdag, kan Ditte Okman, der står bag den populære sladderpodcast ‘Det, vi taler om’ på Podimo, nemlig opleves i en række særudsendelser af RADIO IIII-podcasten ‘Frontlinjen’ sammen med forsvarsekspert og journalist Peter Ernstved Rasmussen.
Det oplyser Radio IIII i en pressemeddelelse.
“Det er en ret stor ære at sidde ved siden af Peter i ’Frontlinjen’ de næste otte uger, fordi igennem mit faglige bekendtskab og venskab med Peter er det gået op for mig, hvor vanvittig forsvarets moderne historie egentlig er,” siger Ditte Okman om sit nye værtsjob.
Peter Ernstved Rasmussen er aktuel med bogen ‘Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra’. Det er bogen og de mange afsløringer på forsvarsmediet olfi.dk, som han står bag, der har inspireret til podcastserien med det nye makkerpar bag mikrofonerne.
Den oplagte vært
“Ditte er den oplagte og helt fantastiske vært på ’Frontlinjen’, fordi hun interesserer sig inderligt for det danske forsvar. Og så har hun en evne til at slå ned på det, som den almindelige dansker uden den store indsigt i Forsvaret finder overraskende, rystende og også lidt morsomt,” siger Peter Ernstved Rasmussen.
Historien om Forsvarets tilstand, og hvordan det er gået så vidt, er utrolig vigtig i den situation, verden står i lige nu, mener Ditte Okman:
“Med den nye virkelighed, så glæder jeg mig til sammen med Peter at gå igennem 35 års skandaler og alt det kulørte, men jo også alt det, som er enormt vigtigt for at forstå, hvordan vi er havnet i det morads, vi er i i dag,” siger hun.
RADIO IIII – tidligere Radio4 – gennemgik en omfattende relancering i august, hvor 24 programmer lukkede og en række nye er siden kommet til. ‘Frontlinjen’ var en af få podcast, der fortsatte på kanalen.
‘Frontlinjen: 35 års skandaler i Forsvaret’ har premiere i morgen den 19. november 2024 kl. 13.05 på RADIO IIII og udkommer som podcast på alle platforme. I alt 8 episoder.
Underholdning
Efter stærk start: Nu er der mere fra Ane Cortzen
Efter en stærk start før sommerferien, er vært Ane Cortzen i anden halvdel af podcasten ’Den Grønne Elevator’s første sæson nu klar til at løfte flere ærlige samtaler om fejltagelser og udfordringer i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. Podcasten, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg, fortsætter sin mission om at afdække, udfordre og inspirere gennem samtaler om bæredygtighedens komplekse realiteter – og de fejl, vi alle kan lære af undervejs.
I løbet af sæsonens første halvdel mødte vi en række indflydelsesrige aktører inden for mode, affaldshåndtering, underholdning og design. Gæster som direktør i CIFF, Sofie Dolva, bæredygtighedschef for Roskilde Festival, Sanne Stephansen, og direktør i ARC – Amager Ressource Center, Jacob Hartvig, delte indsigter og perspektiver på, hvordan bæredygtighed udfordrer og forandrer deres respektive brancher.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Nu tager anden halvdel af sæsonen fat, og med fire nye episoder hver torsdag fra midt oktober til midt november, sættes der fokus på centrale bæredygtighedsudfordringer inden for fødevarer, byggeri, transport og energi. Her kan lytterne fordybe sig i samtaler med nye gæster, der repræsenterer stærke danske profiler og virksomheder, som arbejder aktivt med bæredygtige løsninger og nødvendige forandringer i deres felter:
- Mad & Fødevarer: Christian Cordius, Founder & CEO af Banana CPH, og Grane Maaløe, Emballagespecialist hos Arla Foods, går i dybden med, hvordan fødevareindustrien kæmper med at fremme ansvarlig produktion og ditto forbrug.
- Byggeri: Lone Feifer, Direktør for bæredygtige bygninger hos Velux, og Niels Jakubiak Andersen, Adm. Direktør hos Næste, udforsker udfordringer i bæredygtigt byggeri og de cirkulære løsninger, der skal sikre et mindre CO2-aftryk.
- Transport: Dorthe Nøhr Pedersen, Adm. Direktør i Movia, og Kasper Dam Mikkelsen, Co-founder & Partnership Director hos Nabogo, deler ærlige erfaringer om, hvordan transportsektoren kan bidrage til den grønne omstilling.
- Energi: Niels Pedersen, CEO & Partner i Lundsby, og Michael Løve, CEO i OK, diskuterer de udfordringer og muligheder, som energisektoren står overfor i forhold til at levere grøn energi til hele samfundet.
Det siger de medvirkende virksomhedsrepræsentanter:
Lone Feifer, direktør for bæredygtige bygninger i Velux:
”Samtalen om hvordan vi rykker på innovation og bæredygtighed i byggebranchen er virkelig vigtig; især er det afgørende, at vi også deler hvad der ikke gik som forventet, så vi lærer af hinandens erfaringer, og dermed kan accelerere de næste projekter.” – Lone Feifer, Direktør for bæredygtige bygninger, Velux.
Annee Helvig, Sustainability Manager i SF Studios:
”Det har været sjovt at deltage, især fordi det er tydeligt, at Ane brænder for miljøspørgsmålet og virkelig er engageret. Det giver et godt udgangspunkt for samtalen. Selvom den egentlige katastrofe ikke er de fejl, vi allerede har begået, men dem, vi forsøger at imødekomme, er det dejligt at kunne være ærlig om, hvor let man i en forandringsproces kan lægge skæve afleveringer til kolleger, der måske ikke har efterspurgt dem.”
Christian Cordius, CEO & Founder i Banana Cph:
“At sidde til bords med personer som Grane fra Arla og diskutere den grønne omstilling samt få indsigt i, hvad de større virksomheder arbejder med, har helt klart givet mig mere tro på, at vi sammen kan skabe en grønnere og bedre fremtid. Samtidig bekræfter vores samtale mig også i, at det, vi arbejder med hos Banana Cph, og den vision, vi har, er den rette vej. At vi som en lille virksomhed kan være med til at inspirere folk bag større virksomheder, er utrolig stærkt og giver mig fornyet tiltro til, at vi kan gøre en forskel. Jeg er overbevist om, at vi ser ind i en langt grønnere og mere bæredygtig fremtid. Det har været en fornøjelse at være en del af den grønne elevator, som helt sikkert vil køre mere op end ned i fremtiden.”
Om Den Grønne Elevator
Det går op og ned i den grønne omstilling. Derfor inviterer vært Ane Cortzen i ’Den Grønne Elevator’ to topledere fra forskellige brancher ind og spørger, hvilke grønne fejl de har lavet, hvor hvordan vi kan lære af hinanden og hvordan man balancerer mellem profit og klimahandling.
Så kom med indenfor til en tur op og ned, og måske op igen, i ’Den Grønne Elevator’.
Podcasten er optaget i The Brewery på AC Hotel Bella Sky, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg.
Anden sæsonhalvdel af podcasten, som udkommer på Heartbeats og er tilgængelig på alle podcastplatforme, udkommer hver torsdag i uge 43, 44, 45 og 46.
-
Kendte2 uger siden
Anders Lund Madsen om anholdelse på Færøerne: “Det blev lidt akavet”
-
Kendte2 uger siden
Andrea Elisabeth Rudolph om skilsmisse og kræft: ‘Som en naturkatastrofe’
-
Kendte2 uger siden
May Lifschitz afslører nye detaljer om brylluppet: Sådan skal brudekjolen se ud
-
Politik2 uger siden
Foruroligende melding fra Mette Frederiksen: Danskerne skal forberede sig på en ny tid
-
Kendte1 uge siden
Efter frieri: Sebastian tager røven på Asta
-
Musik1 uge siden
Havde du set den komme? Kandis-johnny afslører overraskende samarbejde
-
Film / TV6 dage siden
Kaspar og Lambang Arianto åbner op om livskrise: “Forstod ikke hvorfor”
-
Kendte3 dage siden
Uventet nyt i Robert Hansen-sag: Jul og nytår i ‘Gitterly’
-
Kendte2 uger siden
Sebastian Bulls perfekte frieri blev nær spoleret af en kat
-
Film / TV2 uger siden
Bemærkede du det? Afslører stor hemmelighed i populært TV 2-program
-
De kongelige2 uger siden
Helt tæt på Harry og Meghan: Sådan var det
-
Sport2 uger siden
Jesper Jensen måtte træffe hård beslutning: Har stadig svært ved at vænne sig til det
-
Kendte1 uge siden
Felix Smith afslører juleplaner: Helt anderledes i år
-
Sport1 uge siden
Henrik Møllgaard afslører fremtidsplaner: Det skal han nu
-
Altomkendte5 dage siden
Rikke Fog træffer stor beslutning: Går hver til sit