Følg os her

De kongelige

Vild stigning: Harry og Meghans villa er nu 81 gange dyrere end gennemsnittet

Udgivet

d.

Meghan Markle Og Prins Harry Sammen

Villaen er steget voldsomt i pris og er nu 81 gange dyrere end gennemsnitsprisen.

Hertugen og hertuginden af Sussex, Prins Harry og Meghan Markle, har god grund til at juble. Mens Meghan for nylig gjorde comeback på Instagram og gav et smugkig på sit kommende Netflix-projekt, er der også gode nyheder om parrets luksusejendom i Montecito, Californien.

LÆS OGSÅ  Bitter skilsmisse under opsejling: Deler nyt om Harry og Meghan

I 2020 købte parret deres imponerende hjem, kendt som Chateau of Riven Rock, for 14,65 millioner dollars. Nu, ifølge ejendomsvurderingssiden Zillow, er ejendommens værdi fordoblet og anslås at være intet mindre en 29 millioner dollars værd – i danske kroner er det i omegnen af lidt over 209 millioner kroner. Det betyder, at deres hjem er 81 gange dyrere end gennemsnitsprisen for en bolig i USA, som ligger på 357.469 dollars (2.5 millioner danske kroner, red.).

Det skriver HELLO!

Gjorde alt for at få den

Montecito er kendt som et eksklusivt kvarter, hvor parrets naboer blandt andet er store stjerner som Katy Perry, Orlando Bloom og Oprah Winfrey. Hertugparret blev straks betaget af ejendommen og gjorde alt for at få den. “Vi følte en enorm glæde og ro, da vi gik ind,” har Meghan fortalt til magasinet The Cut. “Det er et sted, der heler og giver frihed.”

Det var dog ikke uden udfordringer, at Harry og Meghan sikrede sig deres drømmehjem. I bogen Finding Freedom afslører forfatterne Omid Scobie og Carolyn Durand, at parret måtte tage et realkreditlån for at gøre købet muligt. Harry selv har skrevet om processen i sin selvbiografi Spare: “Vi samlede en udbetaling, tog et lån, og i juli 2020 flyttede vi ind.”

Ejendommen rummer ni soveværelser og strækker sig over 7,4 hektar. Med en privat legeplads, udendørs pool og køkkenhave er der nok plads at boltre sig på, for Harry, Meghan og deres to børn.

I Netflix-serien Harry & Meghan fik seerne et glimt af parrets liv i deres imponerende bolig. Hjemmet kombinerer rustik charme med moderne komfort, og fans kunne beundre detaljer som det hyggelige køkken, den intime vinkælder og Lilibets smukt indrettede værelse.

Meghan har tidligere delt små glimt af sin hverdag, hvor hun nyder tid med børnene og hygger sig med havearbejde. Hertuginden beskriver deres hjem som en oase af ro, hvor familien kan slappe af og finde glæde i simple aktiviteter.

Det ser ud til, at Harry og Meghan har fundet deres perfekte base i USA. Med deres voksende projekter og et hjem, der nu er dobbelt så meget værd som ved købet, kan parret nyde frugterne af deres modige beslutning om at skabe et nyt liv væk fra den britiske kongefamilie.

Du kan læse meget mere om Harry og Meghan HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce