Følg os her

Underholdning

Danskerne streamer som aldrig før: Her er de største favoritter

Udgivet

d.

Tv 2
Foto: Ole schwander/Shutterstock

Danskerne streamer som aldrig før.

Streaming er blevet en fast del af hverdagen for de fleste danskere – og i årets første måneder har vi virkelig haft gang i fjernbetjeningen og mobilskærmen. Ifølge en ny rapport er danskerne nemlig tæt på at slå alle tidligere rekorder, når det gælder tid brugt på streaming. Og det er ikke kun fiktion og underholdning, der trækker – nyhederne fylder mere end nogensinde.

Det oplyser TV 2 i en ny streamingrapport.

LÆS OGSÅ  Mads Steffensen præsenterer spritnyt show med Søren Pind

I årets første kvartal lykkedes det hele 34 programmer fra DR og TV 2 at tiltrække over én million seere hver. Det er alt fra følelsesladede dokumentarer og sjove underholdningsformater til boligprogrammer og sportsbegivenheder. Særligt herrernes håndbold-EM blev et sandt seerhit, men danskerne strømmede også til fiktionsserier og livsstilsprogrammer i stor stil.

Men selv midt i boligforvandlinger og sportstriumfer, vender mange danskere også blikket mod verdens tilstand. Det mærker både DR og TV 2, som har registreret en seks procents stigning i forbruget af streamede nyheder sammenlignet med sidste år. Især TV 2 Play har oplevet et nyhedsløft på hele otte procent – og TV 2s nyhedsapps og hjemmeside bruges i gennemsnit af 1,35 millioner danskere hver eneste dag.

Der har været fart på

Og det er der en god forklaring på, ifølge TV 2s dataekspert Sofie Bruun:

"Der har været fart på nyhedsdagsordenen, lige fra vi gik ind i det nye år. Ikke mindst på grund af Trumps indsættelse som præsident i USA, og de mange omvæltninger i international politik, det har medført, men også på grund af krigene i Gaza og Ukraine og valg i Tyskland og Grønland. Dansk politik har ikke ligget stille hen i mellemtiden, og alt i alt har vi set et første kvartal, hvor behovet for overblik og perspektiv blandt de danske streamere nok har været større end nogensinde før."

Streaming er ikke længere bare noget, vi gør for at slappe af. Det er blevet en måde at følge med i verden på – og finde både oplysning, følelser og fordybelse, alt sammen på egne præmisser. Uanset om det er en dramatisk nyhedsudvikling, en følelsesladet dokumentar eller en aften med underholdning og grin, så streamer danskerne med hjertet – og det kan mærkes på tallene.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce