Følg os her

Film / TV

Anders Brink Maddsen om 'Hvide sande'-holdet: 'Lidt som en lejrskole'

Udgivet

d.

Pressemøde På Hvide Sande
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Nu sætter Anders Brink Madsen ord på sin deltagelse i Hvide Sande og oplevelsen med optagelserne.

Søndag aften rullede det sidste afsnit af TV 2-serien Hvide Sande over skærmen.

OBS: Indeholder spoiler for sjette og sidste afsnit af Hvide Sande..

Første sæson af serien kom i 2021, hvor det var Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen, der spillede hovedrollerne.

Denne gang var en stor del af castet skiftet ud, dog gik Camilla Bendix og Jesper Asholt igen. Hovedrollerne blev denne gang indtaget af Anne Louise Hassing og Allan Hyde, men på rollelisten var blandt andet også Johanne Louise Schmidt, Christopher Læssø, Susanne Juhasz, Frederikke Dahl Hansen, Bodil Jørgensen og Anders Brink Madsen.

Anders Brink Madsen spiller rollen som Johannes, der bliver forelsket i Maj. De to mødes på et skrivekursus og det slår hurtigt gnister - men for Maj kompliceres tingene en del, da Johannes bliver mistænkt i sagen.

Hvide Sande
Anders Brink Madsen i Hvide Sande Foto Martin Dam KristensenTV 2

Noget helt særligt

Det lader dog alligevel til at ende lykkeligt mellem Maj og Johannes, da det viser sig, at det ikke er ham der er gerningsmanden.

Serien foregår jo - som bekendt - i Hvide Sande, hvilket også betyder, at skuespillerne har brugt lang tid i byen. Derfor har Hvide Sande nu også fået en helt særlig betydning for Anders Brink Madsen.

"Det var lidt som at være af sted på lejrskole, for der var ikke nogen, som skulle nå hjem og hente børn, og vi var jo et fantastisk hold. Og efter at have filmet i Hvide Sande, og have fået så mange gode oplevelser der, så ligger det jo et sted i mit hjerte nu," fortæller han til Alt.dk.

For flere af skuespillerne har Hvide Sande været noget særligt. Anne Louise Hassing har også sat ord på arbejdet med serien, hvor hun blandt andet har beskrevet, at rollen som Maj har været en helt ny udfordring. Det kan du læse mere om HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce