Følg os her

Kendte

Stig Rossen i vildt karriereskift: Vil noget helt andet

Udgivet

d.

Stig Rossen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix

Selvom Stig Rossen er en erfaren performer, kræver det mod at forlade det velkendte og gå nye veje i karrieren.

Efter 34 år på musicalscenen har Stig Rossen valgt at lukke det kapitel – og nu satser han fuldt ud på en ny drøm.

LÆS OGSÅ  Rørende øjeblik: Iben Hjejle kunne ikke holde tårerne tilbage

Et stort skridt

Den populære sanger og performer, der i årtier har været et kendt ansigt på de skrå brædder, vil nu forsøge sig som skuespiller på almindelige scener og i film eller tv.

Det fortalte Stig Rossen til BILLED-BLADET, da han blev mødt til premieren på musicalen 'Skønheden og Udyret' på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Han understreger, at ønsket om at blive opfattet som skuespiller og ikke kun sanger har ligget længe under overfladen.

"Jeg har sagt til mig selv, at nu vil jeg ikke lave musicals mere", fortæller han.

Det er slut

Selvom karriereskiftet for nogen måske virker som et naturligt skridt, kræver det både mod og rygrad at give slip på en sikker havn efter så mange år i branchen. Stig Rossen får stadig tilbud om musicals, men han mener, at folk efterhånden har forstået hans beslutning.

Han ønsker nemlig at udfolde sig på nye måder og prøve kræfter med det, han egentlig er uddannet til.

"Hvis jeg har 20 gode, aktive år tilbage, vil jeg gerne prøve kræfter med skuespillet. Det er det, jeg er uddannet som", siger han, og understreger, at det er en proces, der kræver tålmodighed.

Store forandringer de seneste år

Rossen lægger ikke skjul på, at han nyder forandringen.

"Det går langsomt. Jeg har hele tiden sagt, at jeg er klar over, at når jeg skifter i så udpræget grad, som jeg gør, så er jeg nødt til at starte forfra. Det er fantastisk. Jeg elsker det! Jeg kan mærke ilden i maven igen", fortæller han med tydelig begejstring.

Men det et karriereskift er ikke den eneste store forandring Stig rossen har gennemgået i løbet af årene.

Tidligt sidste år, kunne han afslører at han var begyndt på en ny livsstil. Det resulterede i et vægttab på hele 15 kilo ved at praktisere periodisk faste, hvor han kun spiser mellem kl. 18 og 20 hver dag. Denne fastekur har vist sig effektiv for sangeren, da han på få måneder oplevede et markant vægttab – nogle uger sågar op mod tre kilo. Kurens fleksibilitet har også imponeret ham, for selv om han kun har to timers spisetid, tillader han sig at nyde både vin, øl og sin hustrus romkugler – blot inden for tidsrammen.

Annonce