Følg os her

Film / TV

Ventetiden er forbi: TV 2 deler nyt om Oxen II

Udgivet

d.

Oxen Ii Jakob Lohmann
Jacob Hauberg Lohmann som Oxen i TV 2-serien af samme navn. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Nu kan du godt begynde at glæde dig.

Længe har seerne ventet på, at Oxen vender tilbage med den anden sæson og nu deler TV 2, at serien vender tilbage på skærmen med seks nye afsnit i oktober. I den nye sæson arbejder den hemmelige magtelite Danehof på at vælte regeringen og omstyrte demokratiet.

I rollen som den tidligere jægersoldat Niels Oxen ses igen Jacob Hauberg Lohmann, ligesom resten af det stærke firkløver er med i sæson to: Josephine Park som PET-agenten Margrethe Franck, Ellen Hillingsø som PET-chef Frigg Mossman og Birgitte Hjort Sørensen som forretningskvinden Kajsa Corfitzen.
Desuden medvirker Kristian Halken, Caspar Phillipson, Christian Tafdrup, Andreas Jebro, Hanne Hedelund og flere andre.

LÆS OGSÅ  TV 2 gør det igen: Kommer med vigtigt budskab

"Danskerne var vilde med første sæson, så jeg er utroligt glad for, at vi kan dele en ny sæson med dem. Seriens fokus på magt og demokrati er altid vigtigt og relevant, og samtidig bliver det en actionfyldt fortælling, når Oxen rykker ud af skoven, og vi følger ham på flugt," siger Pernille Bech Christensen, der er TV 2 senior executive producer.

Oxen
Jacob Hauberg Lohmann og Birgitte Hjort Sørensen i Oxen Foto Andrej VasilenkoTV 2

Det er omdrejningspunktet i den nye sæson

"Det er et stort privilegie at lave en sæson to af en tv-serie, og vi er meget stolte over, at det er blevet muligt. Vi er gået til arbejdet med stor respekt for første sæson og for de mange seere, der har elsket at følge med i fortællingen indtil nu," siger seriens to producere, Senia Dremstrup og Caroline Schlüter.

I 'Oxen II' er det igen magt og forræderi, der er omdrejningspunkterne, når den hemmelige magtelite Danehof arbejder på at vælte regeringen og omstyrte demokratiet. Både Oxen og Margrethe må gå under jorden, mens PET-chef Frigg Mossmann kommer tættere på det mål, hun gennem længere tid - og i al hemmelighed - har arbejdet på: nemlig at afsløre magtens mørke mænd. Alt imens har Danehofs nyeste medlem, Kajsa Corfitzen, sin helt egen og utilregnelige agenda.

Den nye sæson er ligesom første sæson skabt af forfatterparret og tredobbelte EMMY-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller-bogserie. Serien optages i Jylland, København, på Fyn og i Litauen, og alle seks afsnit instrueres af Søren Balle.
Producere er Senia Dremstrup og Caroline Schlüter, mens Pernille Bech Christensen er senior TV 2 executive producer.

'Oxen' bliver produceret af SF Studios til TV 2 ved producerne Senia Dremstrup og Caroline Schlüter med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn og Creative Europe Media.

Se første sæson af 'Oxen' på TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce