Følg os her

Kendte

Ghita Nørby om sin egen død: "Det skal i hvert fald være festligt"

Udgivet

d.

Ghita Nørbys 90 års Fødselsdag

Ghita Nørby har aldrig været bange for at tale om de store emner i livet – heller ikke døden. Nu, hvor den folkekære skuespiller er fyldt 90 år, fortæller hun ærligt, hvordan hun både forbereder sig og planlægger sin egen afsked – helt ned til de mindste detaljer.

I podcasten En anden tid på Podimo, hvor Ghita midlertidigt har overtaget rollen som vært fra sin gode veninde Hella Joof, åbner hun op om sine tanker om døden – og det viser sig, at hun tager forberedelserne meget alvorligt. Sammen med en nær veninde, som er katolik ligesom hende selv, holder hun det, hun kalder “dødsmøder”.

LÆS OGSÅ  Dirch Passer døde for 45 år siden: Snart lander en rørende hyldest i butikkerne

“Vi har da nogle dødsmøder! Vi kalder det nogle gange ‘dødsbalut’, det er måske en tand for meget, men det gør vi så, og så snakker vi om, hvad der skal ske, og hvad der skal synges, og hvordan det skal være – og det skal i hvert fald være festligt,” fortæller hun med et glimt i øjet.

Frygter ikke døden

Selv om emnet for mange kan virke tungt, er det tydeligt, at Ghita Nørby møder livets afslutning med både humor og ro. Hun lægger ikke skjul på, at hun hverken frygter døden eller forsøger at forlænge livet for enhver pris. Til gengæld mener hun, at man skylder sine nærmeste at tage stilling i god tid. “Dine omgivelser skal ikke stå der med håret i postkassen og spørge, hvad man nu skal finde på til det stakkels menneske, der ligger der. Det kan man da godt tage del i,” siger hun.

Hun afslører samtidig, at hun faktisk har ændret holdning til én ting i forbindelse med sin egen afsked. I mange år mente hun, at en gravsten var “overflødig”, men det synspunkt har hun nu lagt bag sig. Hvad hun i stedet har besluttet, holder hun dog for sig selv – det må, som hun siger, vente til tiden engang kommer.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce