Følg os her

Politik

Mette Frederiksen vil ændre folkeskolen: Her er planen

Udgivet

d.

Mette Frederiksen
Foto: Shutterstock.com

Første skoledag sætter spor – ikke kun hos børnene, men også hos forældrene. Det slår statsminister Mette Frederiksen fast i et nyt Facebook-opslag, hvor hun deler både personlige refleksioner og et politisk udspil, der ifølge hende skal give børnene en bedre start i skolen.

Hun beskriver den særlige dag, hvor skoletasken pakkes, madpakken smøres, og barnet følges ind i et nyt univers fyldt med lærere, klassekammerater og mange nye ansigter.

"Første skoledag er altid noget helt specielt. For både barn og forælder. Skoletasken pakkes. Madpakken smørres. Og man følger sit lille barn helt ind i den nye klasse."

LÆS OGSÅ  Fødevarepriserne stikker helt af: Nu sætter Mette Frederiksen ord på prisstigningerne

Samtidig lægger statsministeren ikke skjul på, at skolestarten for mange børn opleves som overvældende. Selvom Danmark har en folkeskole med engagerede lærere, er overgangen for flere for brat, skriver hun og peger på uro, afbrydelser og alt for mange nye indtryk.

"Selvom vi har en god folkeskole med dedikerede lærere, der hver dag gør en kæmpe forskel for børn over hele landet, så oplever for mange skolestarten som en brat overgang."

Ifølge Mette Frederiksen er konsekvenserne alvorlige. Hun henviser til både stigende skolefravær og til, at for mange unge forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det rammer ikke kun børnene, men også forældrene.

Derfor skal der være færre elever i klasserne

"Når tingene ikke fungerer, gør det ondt. Både på børn og forældre. I er hårdt spændt for. Og vi skal som samfund være mere fælles om det her."

Derfor vil Socialdemokratiet nu præsentere et nyt udspil for folkeskolen, som har fået navnet ”Lilleskolen”. Visionen er klar og konkret: Mindre klasser i de første skoleår.

"Budskabet er klart: Vi vil indføre et klasseloft med maksimalt 14 elever i de små klasser. Fra 0.-3. klasse. Små klasser skal give mere ro og tryghed."

Ifølge statsministeren skal færre elever i klassen give bedre muligheder for, at børnene lærer at læse, regne og skrive – og samtidig føler sig som en del af et fællesskab.

Hun understreger, at forslaget i bund og grund handler om børns trivsel og om at tage mistrivsel alvorligt fra begyndelsen.

"Alt det her handler i virkeligheden om én ting: En investering i vores skønne børn. At tage mistrivslen alvorligt og sikre, at alle børn får en god start i fællesskabets skole. Det skylder vi dem."

Mette Frederiksen afslutter opslaget med at se frem mod præsentationen af udspillet og håber på opbakning til visionen om en folkeskole med mere ro, nærvær og tryghed for de yngste elever.

Herunder kan du se hele opslaget fra Mette Frederiksen:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce