Følg os her

Film / TV

DR afslører: Viser det hele live

Udgivet

d.

Dr Danmarks Radio
Foto: Alexfan32/ Shutterstock.com

De kommende semifinaler og finalen i kvindernes pokalturnering i fodbold kommer på landsdækkende tv. I foråret viser DR også semifinalerne i kvindernes Champions League og landsholdskvindernes kvalifikationskampe til VM i 2027.

Et godt samarbejde mellem DBU, Ligaforbundet og DR sikrer at de kommende semifinaler og finalen i kvindernes pokalturnering i fodbold på landsdækkende tv. I foråret viser DR også semifinalerne i kvindernes Champions League og landsholdskvindernes kvalifikationskampe til VM i 2027.

De afgørende kampe i kvindernes pokalturnering i fodbold bliver nu en del af DR’s samlede sportstilbud i
foråret, efter der er lavet en aftale med DBU og Ligaforbundet.

LÆS OGSÅ  Dokumentaren rystede alle: Nu skal TV 2-direktør i retten

- Vi er glade for, at vi gennem et godt samarbejde med DBU og Ligaforbundet nu kan vise de helt afgørende kampe fra kvindernes pokalturnering. Det er med til at fuldende billedet af et stort forår på DR fyldt med fodbold fra øverste hylde, hvor vi både viser landsholdets kvalifikationskampe til VM, semifinalerne i kvindernes champions League og nu også det bedste fra de afgørende kampe i den altid spændende og dramatiske pokalturnering. Det er en samlet forårspakke, som passer godt ind i vores ambition om, at bidrage til at løfte kvindefodbolden frem, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten.

Uden Titel

HB Køge og Brøndby mødes i den første semifinale i denne uge Her er de fra en tidligere kamp Foto © Claus Bech Ritzau Scanpix

Afgøres over to kampe

Semifinalerne i Kvindepokalen afgøres over to kampe. Onsdag den 25. marts mødes HB Køge og Brøndby IF i Køge Idrætspark, mens FC Nordsjælland tager imod Kolding IF i Farum. Der er returopgør torsdag den 2. april.

- Vi er meget glade for at kunne præsentere denne aftale med DR. Det er et vigtigt skridt for at øge eksponeringen af Kvindepokalen og give spillerne den scene, de fortjener, udtaler Marie Greve, direktør i Ligaforbundet.

Hos DBU ser man også frem til at de sidste kampe i pokalturneringen nu kan ses på DR.

- Synlighed er afgørende for den fortsatte udvikling af fodbold for piger og kvinder. At semifinalerne og finalen nu vises på DR, kan være med til at inspirere både nuværende og kommende generationer af spillere, siger Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU.

Finalen i Kvindepokalen spilles lørdag den 16. maj, og spillestedet offentliggøres inden afviklingen af semifinalerne.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce