Samtlige NATO-lande samles: Så alvorlig er Trumps nyeste trussel

Afgørende diplomati udspiller sig i Ankara, mens NATO-ledere forsøger at styrke vestlig enhed, samtidig med at de navigerer i fornyet friktion med den amerikanske præsident Donald Trump.

Ifølge Reuters forventes europæiske ledere at bruge onsdagens topmøde til at overtale Trump til at genbekræfte sit engagement i alliancen, efter at han genoplivede langvarige stridigheder om forsvarsudgifter, krigen med Iran og endda Grønland.

Trump sætter spørgsmålstegn ved NATO's engagement

Efter at være ankommet til den tyrkiske hovedstad tirsdag, foreslog Trump, at han havde overvejet helt at springe topmødet over.

"Jeg kunne have boykottet topmødet, hvis det ikke havde været for hans venskab med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan".

Han holdt også muligheden åben for at reducere den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa yderligere, hvilket tilføjer ny usikkerhed om Washingtons langsigtede rolle i alliancen.

Ved siden af Erdoğan argumenterede Trump, at NATO-medlemmer havde undladt at støtte USA tilstrækkeligt under den nylige konflikt med Iran.

"Hvorfor bruger vi hundredvis af milliarder af dollars, og de er der ikke for os? Vi har altid været der for dem."

Trump har anklaget flere europæiske nationer for at nægte at give fuld adgang til deres luftrum og militærbaser under konflikten. Europæiske embedsmænd afviser den karakteristik og fastholder, at de stort set opfyldte deres forpligtelser, selvom de ikke blev konsulteret, før den militære kampagne begyndte.

Våbenaftaler og løfter

Forud for topmødets hovedsession afslørede NATO forsvarsaftaler til en værdi af mindst 50 milliarder dollars, et træk, der bredt opfattes som et forsøg på at demonstrere, at europæiske allierede reagerer på Trumps langvarige krav om øgede militærudgifter.

Europæiske regeringer har i stigende grad anerkendt behovet for at påtage sig mere ansvar for kontinentets sikkerhed, især da Washington flytter mere af sit strategiske fokus mod Indo-Stillehavsområdet.

I mellemtiden har Trump-administrationen allerede reduceret dele af USA's militære fodaftryk i Europa og iværksat en bredere gennemgang af amerikanske udstationeringer på tværs af kontinentet.

Grønland og Meloni vender tilbage til rampelyset

Trump genantændte også en anden diplomatisk strid ved at gentage, at Grønland i sidste ende burde komme under amerikansk kontrol.

Kun timer senere svarede den danske statsminister Mette Frederiksen fra Ankara og sagde, at allierede skal respektere Danmarks suverænitet og acceptere, at Grønland ikke er til salg.

Forholdet til den italienske premierminister Giorgia Meloni syntes også at være kølnet.

Trump beskrev deres forhold som anstrengt, fordi Italien ifølge ham nægtede at hjælpe USA under Iran-konflikten, selvom han stadig omtalte Meloni som "en flink person".

Ledere søger enhed

På trods af uenighederne har NATO-ambassadører allerede godkendt et udkast til topmødeerklæring, der genbekræfter alliancens forpligtelse til kollektivt forsvar.

Dokumentet beskriver NATO's løfte om gensidigt forsvar som en "jernhård forpligtelse", selvom det stadig kræver formel godkendelse fra alliancens 32 ledere.

Europæiske embedsmænd har privat udtrykt håb om, at Trumps tætte forhold til Erdoğan og hans positive relation til NATO's generalsekretær Mark Rutte vil hjælpe med at lette spændingerne, inden topmødet afsluttes.