De kongelige
Tidligere hofreporter slår én ting fast: Sådan fungerer det i virkeligheden i kongehuset
Efter mere end 30 år tæt på de kongelige sætter den erfarne hofreporter Trine Larsen nu ord på sit særlige forhold til prins Henrik og den grænse, der aldrig blev overskredet.
Bag de royale palæers mure findes der fortællinger, som kun et fåtal får adgang til. Selvom medlemmer af kongefamilien ofte er genstand for offentlighedens opmærksomhed, er det sjældent, at man kommer helt ind på livet af de personer, der bærer titlerne.
En af de få, der i årtier har haft en privilegeret position tæt på Kongehuset, er den anerkendte hofreporter Trine Larsen.
I over 30 år har hun fulgt den kongelige familie på nært hold, primært for Billed-Bladet, og i den periode har hun observeret aspekter af de kongelige, som sjældent når offentligheden.
I efteråret 2026 udgav hun bogen ‘Hofreporteren - Mine 30 år med kongehuset’, som hun forfattede i samarbejde med journalisten Peter Sloth.
Gennem årene etablerede hun især et nært bånd til prins Henrik. I bogen beskriver hun ham som en gavmild og imødekommende person.
Det tætte forhold betød også, at hun var til stede i prinsens vanskelige sidste år. Hun mødte ham blandt andet på Mallorca i forbindelse med en kunstudstilling kort før september 2017, hvor kongehuset offentliggjorde, at prins Henrik havde fået konstateret demens.
Et direkte svar på et afgørende spørgsmål
Nu er Trine Larsen aktuel som gæst i podcasten ‘Kongeland’ hos Rakkerpak, hvor den tidligere hofreporter Silla Bakalus er vært. I afsnittet fra 15. oktober 2026 drøfter de, hvor tæt man reelt kan komme på de kongelige, og Silla Bakalus spørger direkte, om Trine Larsen og prins Henrik endte med at blive venner.
Svaret er utvetydigt.
“Nej. Nej. Altså, man bliver ikke venner med nogen i kongehuset. Det gør man bestemt ikke, altså,” siger Trine Larsen i podcasten.
Som journalist er det ikke muligt, understreger hun. Faktisk oplyser hun, at hun kun kender én person, der er ven med en kongelig.
En ukendt side af prinsen
Men de kom dog alligevel tæt på hinanden. Hun beretter, at hun og prinsen delte mange fornøjelige oplevelser, hvoraf nogle er inkluderet i bogen, mens andre aldrig er blevet nedskrevet. Og så forstod hun en side af ham, som de færreste var bekendt med: prinsens livslange frustration over aldrig at føle sig tilstrækkeligt brugt.

