Altomkendte
Mette Frederiksen deler stor nyhed: 'Det har jeg glædet mig til at dele'
Statsminister Mette Frederiksen deler nu et opslag på Instagram med en besked, som formentligt kommer til at glæde mange danskere.
"Det her har jeg glædet mig til at dele med jer" skriver Mette Frederiksen og indleder med at sætte ord på den store tillid, forældre viser, hver gang de afleverer deres børn i institution.
"Hver dag afleverer de fleste af jer forældre det mest dyrebare, I har. Jeres børn. Det er en stor tillidsøvelse," lyder det ærligt fra statsministeren, som også selv husker følelsen fra dengang hendes egne børn var små: "Af savn. Ømhed. Og stor taknemmelighed, når en anden voksen bare er der og tager sig godt af dit barn."
Mange kan nikke genkendende til, hvor stor betydning en engageret pædagog kan have – både for børn og forældre. Den varme modtagelse om morgenen, de trygge arme og de kærlige øjne gør en forskel, understreger statsministeren.
Kan gøre en kæmpe forskel
"Mange af os har mærket på egen krop, hvad en god pædagog kan gøre af forskel. Trygheden, når de står klar med åbne arme om morgenen."
Derfor sætter regeringen nu penge af på næste års finanslov, så der bliver råd til at ansætte næsten 1.400 flere voksne i landets daginstitutioner.
"I min tid som statsminister har vi indført minimumsnormeringerne. Et lønløft til pædagogerne. Og investeret i pædagoguddannelsen. Samtidig har vi givet kommunerne bedre økonomi," skriver hun og tilføjer, at tiden nu er inde til næste skridt.
"Skal vi forbedre hverdagen for vores børn, så kræver det, at der er flere voksne til at være sammen med dem."
Med det nye tiltag håber Frederiksen, at der kommer mere ro og nærvær ind i institutionernes hverdag – både for børn, forældre og personale.
"Der skal være tid til børnene. Ordentlige rammer for alle jer, der arbejder i vores vuggestuer og børnehaver. Og alle I forældre skal med ro i maven kunne vinke farvel om morgenen."
"Det er tryghed for fremtiden."
Du kan se hele opslaget fra Mette Frederiksen herunder: