Altomkendte
Op af lommen ind i munden foran børn: Nu underskylder Alex Vanopslag for rusmiddel-video
LA-formanden er nu ude og undskylde.
Et kort klip fra Folkemødet på Bornholm har sendt Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ud i blæsevejr på de sociale medier.
Videoen, der er optaget under et interview med Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd, har fået titusindvis af visninger på kort tid.
Det er en enkelt detalje i det under et minut lange klip, der har fået danskerne op af stolen.
Det skriver DR
En nikotinpose i fuld offentlighed
Mens Alex Vanopslagh besvarede spørgsmål fra de unge i interviewet, som henvender sig til aldersgruppen 12 til 25 år, tog han en nikotinpose frem og lagde den roligt i munden. Det var nok til, at klippet hurtigt spredte sig og affødte en strøm af reaktioner fra seerne.
Mange reagerede på, at en markant politisk profil så åbenlyst brugte nikotinprodukter foran et ungt publikum.
Vanopslagh har ikke forsøgt at skjule hændelsen. I et skriftligt svar erkender han, at det normalt er noget, han holder væk fra offentligheden, men at det denne gang simpelthen glippede.
Ekspert advarer om signalet til unge
Jesper Andreasen, lektor i psykofarmakologi ved Københavns Universitet og forsker i nikotins påvirkning af børn og unge, er direkte i sin vurdering af episoden. Han mener, det sender et stærkt uheldigt signal.
"Han kunne nemt lige have ventet to minutter, til interviewet var slut. Jeg synes, det er et uheldigt signal at sende til unge, at man hiver nikotinposer frem for åben skærm," siger han.
Eksperten understreger, at nikotin kan have alvorlige konsekvenser for hjerner, der stadig er under udvikling, og peger på forskning, der viser en øget risiko for senere afhængighed.
Vanopslagh siger undskyld
Liberal Alliances formand lægger ikke skjul på, at han ikke er stolt af sit nikotinforbrug.
"Jeg bruger nikotinposer, og det er jeg ikke stolt af. Derfor fraråder jeg også altid de unge mennesker at begynde på det, når jeg bliver spurgt om det," lyder det fra Vanopslagh.
Han medgiver, at han burde have ventet med at tage posen frem, til kameraet var slukket.

