Altomkendte
Pusle Helmuth åbner op om stort ønske: Håber stadig på at det sker

Den 62-årige tidligere børneskuespiller er især kendt for sin rolle i ‘Min søsters børn’.
Selvom det er mange år siden, Pusle Helmuth var en af Danmarks største barnestjerner, har hun langt fra lagt drømmen fra sig.
Sådan skriver BILLED-BLADET.
Den 62-årige tidligere børneskuespiller, der især blev kendt for sin rolle i ‘Min søsters børn’-filmene, arbejder i dag som lægesekretær – men drømmen om at vende tilbage til scenen lever stadig.
Ved premieren på ‘Strictly Ballroom – The Musical’ den 20. februar slog hun fast, at hun stadig har ambitioner inden for skuespillet.
“Min karriere behøver ikke slutte, bare fordi jeg er fyldt 62. Jeg har gang i et samarbejde med Jan Hertz om noget nyt. Og jeg tager også ud og holder foredrag,” fortalte hun.
Pusle Helmuth debuterede i 1966 som bare treårig i ‘Min søsters børn’ og medvirkede i flere efterfølgere, inden hendes sidste film i serien, Min søsters børn når de er værst, udkom i 1971.
Siden har hun haft en mere tilbagetrukket tilværelse, men hendes passion for skuespil og underholdning er stadig intakt.
Til premieren i Falkonersalen glædede hun sig over en aften fyldt med musik og dans, som hun holder meget af. Og faktisk har hun en særlig drøm, der endnu ikke er gået i opfyldelse.
“Jeg har ønsket at være med i ‘Vild med dans’ i mange år, så det sker nok ikke. Men skulle de ringe, så får de et klart ja,” sagde hun med et smil, inden hun gik ind for at nyde forestillingen.