De kongelige
Meghan Markle mindes særligt øjeblik: "Hvor blev tiden af?"

Nu mindes Meghan et særligt øjeblik.
Meghan Markle er ikke bare hertuginde – hun er også mor, og når fødselsdage nærmer sig, rammer følelserne som hos enhver anden forælder. I en ny og rørende episode af sin podcast Confessions of a Female Founder deler Meghan sine tanker om sin ældste, prins Archie, der netop er fyldt seks år.
Det skriver Entertainmentnow.
I podcasten, der udkom 3. juni, mindes Meghan det særlige øjeblik i maj 2019, hvor hun og prins Harry for første gang viste Archie frem til verden. Det foregik ved et nøje tilrettelagt fotomøde på Windsor Castle – et bevidst opgør med den kongelige tradition for at posere foran hospitalet lige efter fødslen.
“Archie bliver seks i morgen. Han bliver seks år! Hvor blev tiden af? Jeg husker, hvordan jeg bar ham derud,” siger Meghan i podcasten der er optaget lige før Archies fødselsdag.
I forandring
Hun tilføjer, at det at være mor er en rejse, der hele tiden forandrer sig:
“Vi prøver alle at finde ud af det undervejs, og samtidig udvikler vi os som kvinder – og moderskabet har også sine kapitler.”
Archie blev født i London den 6. maj 2019, mens Meghan og Harry stadig var fuldtidsmedlemmer af det britiske kongehus. Men allerede i januar 2020 trak parret stikket og flyttede til Californien for at starte et nyt liv med større privatliv og frie rammer for familien.
Siden er datteren Lilibet kommet til verden – født i juni 2021 – og Meghan har kastet sig ud i både familie- og erhvervsliv, blandt andet med podcast og velgørende projekter.
Det er dog ikke kun fortiden, Meghan har i tankerne. Under en snak med Beyoncé’s mor, Tina Knowles – som gæstede podcasten for nylig – åbnede Meghan op om sine drømme for fremtiden. Her spekulerede hun på, om hun mon en dag kommer til at samarbejde med Lilibet på noget “helt særligt”.