Følg os her

De kongelige

Meghan og Harry til Beyoncé-koncert: Harrys hat gemte særlig hemmelighed

Udgivet

d.

Harry Og Meghan
Foto: Shutterstock/ Fred Duval

Musik, romantik og en hemmelig kærlighedserklæring gemt i en hat. Prins Harry og Meghan Markle skruede op for kærligheden, da de fredag aften indtog Beyoncé-koncerten i Los Angeles.

De royale favoritter var alt andet end reserverede, da de fredag deltog i Beyoncé’s Cowboy Carter-turné på det ikoniske SoFi Stadium. Aftenen stod på dans, grin – og kærlighed, både til hinanden og til deres lille familie.

LÆS OGSÅ  Prins Harry i kæmpe brøler: Det gjorde han under Archies fødsel

Selvom det var glitter og western-vibes på programmet, havde Prins Harry også noget meget personligt med sig – nemlig en rørende detalje skjult i sin grønne cowboyhat. På indersiden havde han fået broderet ordene:
“Archie, Lili, My Love.”

Meghan var ikke sen til at dele det fine øjeblik med sine følgere på Instagram. I et opslag viste hun billeder og videoer fra parrets date night og fremhævede den kærlige hilsen i hatten:

“Min mands hat får lige et spin,” skrev hun med stolthed og kærlighed.

Kærlig video

Hatten var også dekoreret med tre flag – det amerikanske, britiske og californiske – en tydelig hyldest til parrets baggrunde og nye liv i USA.

Parret, som blev gift i 2018, nød tydeligvis deres aften i fulde drag. De dansede, lo og viste, at gnisten stadig lever i bedste velgående. I en video Meghan deler, bliver der blandt andet uddelt både kys og smil.

“Om i går aftes… Tak @beyonce og team for en fantastisk koncert (og en virkelig sjov date night)! Al kærlighed,” skrev Meghan i opslaget.

Koncertaftenen kommer kort tid efter, at Meghan på TIME100 Summit udtalte, at hun aldrig har været mere lykkelig.

“At have en partner og en ægtemand, der er så støttende, og sunde børn, der er så glade – jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville føle mig så taknemmelig og lykkelig på dette tidspunkt i livet,” fortalte hun.

Det skriver Page Six.

Hun har tidligere kaldt forholdet til Harry for “hot” og fremhævet ham som “den sjoveste, sødeste og mest charmerende mand.”

Det er ikke første gang, Meghan og Harry danser til Beyoncés toner. Allerede i september 2023 blev de spottet til hendes Renaissance Tour – også på SoFi Stadium. Her gik en video viralt, hvor Harry dansede løs til “Crazy In Love”.

Og man må sige, at de lever op til sangens titel. For hvad end det er under scenelysene eller i familiens trygge rammer, viser Meghan og Harry igen og igen, at kærligheden blomstrer.

Du kan se hele opslaget fra Meghan herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce