Følg os her

De kongelige

Nu hylder udlandet Mary: Her er årsagen

Udgivet

d.

Mary
Foto: MGDK

Dronning Mary har igen imponeret mode- og kongehuseksperter – denne gang med et gennemført, bæredygtigt kjolevalg, der har skabt stor begejstring. 

Da kongeparret ankom til et storslået gallataffel på Christiansborg Slot tirsdag aften, fangede dronningens elegante outfit offentlighedens interesse. 

Det skriver B.T. 

LÆS OGSÅ  Royalt besøg tog uventet drejning: Gave fra tilskuer fik dronning Mary til at bryde sammen i grin

I stedet for at vælge noget nyt til den festlige begivenhed, havde dronningen valgt at genbruge en nederdel fra Oscar de la Renta, som hun første gang bar for næsten 20 år siden. Denne stilfulde gestus fik eksperter til at rose hende for hendes miljøbevidsthed og sans for at give tøjet nyt liv.

‘Genbrugsdronningen’

“Genbrugsdronningen slår til igen! Dronning Mary er en mester i genbrug og ikke mindst at give tøj nyt liv. For selvom hun – ligesom her – har en næsten 20 år gammel nederdel på, så er det ikke noget, der ligner gamle klude,” udtalte Caroline Vagle, kongehusekspert for det norske Se og Hør. 

Hun understregede, at dronningens evne til at kombinere nye og ældre elementer gør hendes stil helt særlig – altid stilfuld, men samtidig med øje for bæredygtighed.

Den mørkeblå nederdel fra Oscar de la Renta blev oprindeligt båret af Mary under et statsbesøg i Australien i 2005. Til denne gallaaften havde hun dog parret den med en smuk overdel fra den danske designer Jesper Høvring, som hun også tidligere har båret ved flere lejligheder.

LÆS OGSÅ  Prins William gør det igen: Er verdens mest sexede

Caroline Vagle fremhævede også dronningens alsidighed i modevalgene: 

“Hun har en enorm sans for mode og ser altid frisk ud. Hun mixer og matcher og elsker at sy.”

Tryk her for at se et billede af Marys outfit.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

De kongelige

Dronning Margrethe gjorde det sjældent: Nu bryder Mary traditionen

Udgivet

d.

Mary
Foto: Liv Oeian/ Shutterstock

Det afslører kongehuset i en Instagram-video.

Efter mange årtier i skyggen får de historiske rosenstenssmykker fra de danske kronjuveler nyt liv.

LÆS OGSÅ  Mundaflæser afslører: Det hviskede dronning Elizabeth under Charles og Camillas bryllup

Det skriver BILLED-BLADET.

Dronning Mary har i samarbejde med Kongernes Samling taget initiativ til at omforme det mystiske og sjældent anvendte sæt, så det nu bliver til et moderne diadem, der kan bruges ved fremtidige royale begivenheder.

Rosenstenssættet, der stammer fra 1840, har en interessant historie.

Oprindeligt bestod det af en kæde og en corsage – et brystsmykke, der blev båret som en prydgenstand foran på kjolen.

Kæden var designet til at omkranse en korsetteret talje, men da den ikke kunne nå hele vejen rundt, blev den ofte påsyet kjolens forside som pynt.

Tidligere dronninger som Lovisa og Margrethe har kun brugt sættet sporadisk, og rosenstenssættet har været omgærdet af mystik, indtil det nu får nyt liv.

Omformningen til diadem sker i samarbejde med guldsmed Matias Hasbo Dinesen. Arbejdet følger en lang tradition for at tilpasse kronjuvelerne efter tidens skiftende behov, samtidig med at historien og arven bag smykkerne respekteres.

“De danske dronninger har altid sat deres eget præg på kronjuvelerne gennem små og store ændringer. Det sikrer, at de fortsat kan bruges og bevares som levende kulturarv,” udtaler Kongernes Samling.

Dronning Mary vil med det nye diadem genoptage traditionen med at bære rosenstensættet ved særlige lejligheder, hvor det i årevis ellers har ligget gemt væk. Samtidig føjer hun endnu et kapitel til historien om de danske kronjuvelers evne til at forene fortid og nutid.

Når diademet er færdigt, vil det uden tvivl blive en pragtfuld tilføjelse til de allerede imponerende kronjuveler – og en påmindelse om den danske kongefamilies rige historie.

Se videoen på Kongehusets instagram profil nedenfor:

LÆS OGSÅ  Han vandt DR-konkurrence: Nu er han klar med helt særligt portræt af kong Frederik
Forsæt med at læse

De kongelige

Frederik og Mary hitter: Danskerne er ellevilde

Udgivet

d.

Af

Frederik Og Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Danmarks Kongepar hitter.

Hvert år bliver sækkene med julepost lettere og lettere. Det har man også mærket hos Julemærkehjemmene, hvor salget af Julemærker som regel bliver lidt lavere end året før.  

Men med tre uger til juleaften håber Julemærkehjemmene, at danskerne stadig vil bakke op om dette års Julemærke. For siden det udkom, er det strømmet ind med positive reaktioner.

En populær tradition

Årets Julemærke er en hyldest til det nye Kongepar og har derfor H.M. Kong Frederik 10. og Dronning Mary stående i midten. De er omgivet af en vifte af historiske og nationale symboler, som forbinder os alle.

Julemærke
Foto Julemærkefonden

”Vi har valgt dette motiv, fordi vi følger en tradition helt tilbage fra 1907, hvor vi afbilleder et nyt konge- eller regentpar på årets Julemærke. Vi er meget glade for, at danskerne stadig i dag bakker op om den tradition”, fortæller Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Glæden ved motivet udtrykte Dronningen også i sin tale ved offentliggørelse af Julemærket. Her fremhævede hun, hvor stolt hun var af at være på årets mærke.

Kan samle familien om vores historie

Det royale islæt er den primære årsag til de positive tilbagemeldinger, men mange købere har også hæftet sig ved alle de historiske motiver.

”Vi hører fra flere, at de synes, de mange historiske detaljer er spændende. De har brugt dem til at tale med deres børn om vikingeskibe, solvognen, Grundloven, Kong Christian 10. og Andreas Mogensen. Det er et motiv, som kan samle hele familien i fællesskab, for alle kan genkende noget på arket”, fortæller Søren Ravn Jensen.

Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene. Her får hvert år op mod 1.000 børn, der kæmper med mobning, mistrivsel og ensomhed, et ophold. Under et ophold bliver de del af et fællesskab, som giver dem nye venner og styrker deres tro på dem selv.
Opholdet er gratis for børnene og deres familier.  

Julemærket 2024

  • Overskuddet fra salget går til at hjælpe børn på Julemærkehjemmene
  • Børn på Julemærkehjem kæmper med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd
  • Salget af Julemærker dækker i dag ca. 5 % af udgifterne til at drive Julemærkehjemmene
  • Kan købes i landets supermarkeder, i Kop & Kande-butikker og på julemaerket.dk.

Så du detaljen? 

Årets Julemærke rummer en række historiske detaljer, som forbinder os som nation. 
Her er en guide:

Jellingestenen er beretningen om starten på kongeriget Danmark, og som H.M. Kongen har rødder tilbage til. Stenen er rejst af Harald Blåtand som minde om forældrene, Gorm den Gamle og Thyra.
Vikingeskibet fordi de danske og nordiske vikinger rejste ud og opdagede verden. I dag er Danmark fortsat en søfartsnation, og skibene forbinder os med resten af verden.
Solvognen er et enestående bronzealderfund, der viser, hvordan mennesket altid har været optaget af rummet og himmellegemernes bevægelser. 
Luren stammer fra bronzealderen og er et gammelt dansk signalhorn. 
Svanen er Danmarks nationalfugl. Den er et symbol på det dyreliv, vi skal værne om for de kommende generationer.
Rigsfællesskabet er afbilledet med henholdsvis det grønlandske nationaldyr, isbjørnen og den færøske nationalfugl, strandskaden
Roskilde Domkirke er kongelig gravkirke og den kirke i Skandinavien, hvor flest konger og dronninger ligger begravet. Som noget helt unikt holdes traditionen stadig i hævd. 
Frihedsstøtten markerer Kongens ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Den blev rejst i København af landets borgere i taknemmelighed for kongen, som befriede bønderne for undertrykkelse.
Dybbøl Mølle er et dansk nationalsymbol, som markerer krigen i 1864 og Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. 
Grundloven fra 1849 er Kongeriget Danmarks forfatning. Den er én af de ældste forfatninger. Med den blev enevælden afskaffet og folkestyret indført.
Under besættelsen af Danmark i 1940-1945 blev Kong Christian 10. et nationalt symbol ved sin daglige ridetur blandt borgerne i Københavns gader.
Garderen symboliserer Kongens tætte bånd til militæret, hvor han har gennemført flere uddannelser. Den Kongelige Livgarde er også kongefamiliens ceremonielle vagtkorps.
De tre slotte, Koldinghus, Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet udgør Kongernes Samling. Det er museer, som fortæller den danske historie set ud fra kongernes liv. 
Vindmøllerne er et symbol på grøn energi, der skal hjælpe os med at løse fremtidens klimaproblemer, og et eksempel på en dansk eksportsucces. 
Margueritten blev udnævnt som Danmarks nationalblomst i 1987. I dag er den bl.a. brugt som symbol på Margueritruten – over 4.000 km smuk landevej rundt i hele Danmark.
Juleetræet samler os i juletiden. Vi er forbudne, når vi samles i familien, holder i hånd, danser om juletræet og synger julens sange.
Julehjertet er del af den traditionelle danske julepynt. Det ældste bevarede julehjerte af glanspapir stammer fra 1850’erne og er klippet af H.C. Andersen.
Kongeskibet forbinder Kongeparret med Grønland og Færøerne. Det skaber også fællesskab, når det ligger til kaj om sommeren i danske havne.
Storebæltsbroen åbnede i 1998 og er med til at forbinde Danmark ved at gøre rejsetiden på tværs af landet hurtigere og nemmere. 
I dag arrangerer kongefamilien Royal Run, et motionsløb i forskellige danske byer. hvor de deltager på lige fod med alle andre. 
Astronauten er Andreas Mogensen, som er den første dansker i rummet. Han første tur var i 2015, den næste i 2023 hvor han var på mission i seks måneder.

Forsæt med at læse

De kongelige

Uhyggelig video af Marius Borg Høiby er nu kommet frem

Udgivet

d.

Af

Marius Borg Høiby Og Kronprins Haakon

En ny video af papprinsen er nu kommet frem.

Marius Borg Høiby, kronprinsesse Mette-Marits søn, er igen kommet i søgelyset – denne gang på grund af alvorlige beskyldninger og episoder, der har skabt opmærksomhed både i og uden for kongehuset. Den 27-årige papprins beskyldes for flere tilfælde af seksuelle overgreb, hvor han nægter sig skyldig i alle anklagerne. Sideløbende afsløres detaljer om en voldsom opførsel i tiden efter en påstået hændelse i påsken.

Ifølge politiets efterforskning fandt en af de omtalte episoder sted i påsken tidligere i år. Efter en hyggelig familiemiddag med sin daværende kæreste og hendes familie valgte Marius at tage til fest i Oslo centrum frem for at tage hjem til Skaugum, hvor parret boede sammen.

LÆS OGSÅ  Vækker opsigt i udlandet: Kongefamiliens overraskende beslutning skaber debat

Det skriver Norske SE & HØR.

Senere samme nat skulle han angiveligt have besøgt en kvinde i 20’erne, som han ikke kendte på forhånd. Ifølge politiet fandt et overgreb sted i kvindens hjem, og politiet har angiveligt fundet videomateriale på Marius’ mobil, der knytter ham til hændelsen.

Afviser alle anklager

Marius’ forsvarsadvokat, Øyvind Bratlien, afviser dog anklagerne og udtalte: “Videoerne viser, når man ser dem i sammenhæng, at der ikke er sket noget strafbart.”

Dagene efter den påståede hændelse skal have været præget af vrede og frustration. Ifølge vidner, herunder hans daværende kæreste, var Marius i dårligt humør og lod det gå ud over boligen på Skaugum. Han skal blandt andet have knust en dør med knytnæven, hvilket efterlod ham med skader på hånden.

LÆS OGSÅ  Særlig dag for Frederik og Mary: Nu skal de tage afsked

På trods af tumulten drog Marius og hans daværende kæreste senere til Uvdal for at fejre påske sammen med kronprinsfamilien. Her blev dagene tilsyneladende brugt på afslapning og skiløb, men billeder fra turen viser tydeligt en bandage om Marius’ hånd som følge af skaderne fra episoden på Skaugum.

Marius’ opførsel har tilsyneladende været præget af konflikter. Natten til den 4. august skal han ifølge politiet have været involveret i en voldsom episode i sin daværende kærestes lejlighed på Frogner. Sigtelsen, som først lød på legemsfornærmelse, blev senere udvidet til mishandling i nære relationer.

Hemmeligt netværk

Endnu en afsløring knytter Marius til et hemmeligt netværk, hvor medlemmerne deler billeder og videoer via Snapchat. Selvom indholdet normalt forsvinder hurtigt, kan noget være blevet gemt, hvilket angiveligt inkluderer en kontroversiel video, hvor Marius demonstrerer en hvordan han har ‘slået op med en kæreste’.

I videoen bliver Marius stillet spørgsmålet: “Hvordan slog du op med din sidste kæreste?” i en form for sandhed-eller-konsekvens-leg. Her læner han sig frem i stolen og slår så voldsomt ud mod kameraet, hvorefter han griner.

LÆS OGSÅ  Tårerne fik frit løb: Dronning Mary dybt berørt

Hele verden har i øjeblikket rettet blikket mod den norske papprins. Mens kronprinsesse Mette-Marit har valgt at forholde sig tavs, har kronprins Haakon kommenteret situationen: “Marius står over for alvorlige anklager. Det er op til politiet og retssystemet at behandle dem.”

Han understregede dog, at familien støtter Marius: “Vi som familie prioriterer højt, at Marius får den hjælp og behandling, han har brug for, inden for de rammer, retssystemet sætter.”

Sagen har rejst spørgsmål om kongehusets rolle og ansvar, og hvad der venter Marius fremover, afhænger nu af politiets efterforskning og retssystemets vurdering. For nu fortsætter skandalen med at skabe overskrifter og spekulationer i offentligheden.

Forsæt med at læse

De kongelige

Afslører: Derfor undgår prins William disse aftener i Kates familie

Udgivet

d.

Af

Prins William Og Prinsesse Kate
Foto: Pete Hancock / Shutterstock.com

William vil for alt i verden undgå det.

Det er ingen hemmelighed, at hertugen og hertuginden af Cambridge, prins William og Kate Middleton, deler et tæt bånd med Kates familie. Men på trods af deres gode forhold undgår prins William ofte at deltage i visse familiemiddage – og grunden er både overraskende og lidt morsom.

LÆS OGSÅ  Prins William gør det igen: Er verdens mest sexede

Kate og William er kendt for deres konkurrenceprægede natur, især når de deltager i sport og spil ved offentlige begivenheder. Kate, der er opvokset i en yderst konkurrencepræget familie, vinder ofte, og det har haft sin indflydelse på William. Middleton-familiens intense spilleaftener er simpelthen for meget for prinsen, og han går langt for at undgå dem.

Det skriver Irishstar.

Elsker konkurrencer

Ifølge den royale ekspert og forfatter Christopher Andersen er det ikke ukendt, at de britiske kongelige elsker konkurrence. “Konkurrence løber i de royale årer. Ingen nød en spændende konkurrence mere end afdøde dronning Elizabeth II, uanset om hun heppede på sin hest ved Ascot eller så tovtrækning ved Highland Games,” udtalte han. Men selvom kongelige som dronning Elizabeth og prins Philip var kendt for deres sportslige passion, har Middleton-familien taget konkurrencementaliteten til et nyt niveau.

“De kongelige virker som amatører sammenlignet med Middleton-familien, som lærte Kate, at det altid handler om at vinde,” forklarer Andersen.

LÆS OGSÅ  Kong Frederik og dronning Mary glæder sig: Snart sker det

Middleton-familien har skabt en tradition for at spille kort efter middagen, og det er ofte spil som det hurtige og intense “Racing Demon,” der sætter temperamenterne på prøve. I en podcast fortalte Kates bror, James Middleton, hvordan William nogle gange finder på undskyldninger for at slippe væk fra de ophedede dyster.

“Efter familiemiddagene kom kortene frem, og William ville måske foreslå, at hunden Ella skulle luftes, eller finde en anden undskyldning for at rejse sig fra bordet,” afslørede James med et grin.

LÆS OGSÅ  Royalt besøg tog uventet drejning: Gave fra tilskuer fik dronning Mary til at bryde sammen i grin

Selvom William ikke altid kan følge med familiens “vind-for-enhver-pris”-mentalitet, har han intet imod at dyste mod Kate i mindre intense rammer. Det viser blot, at selv kongelige kan blive en smule overvældede, når familiedynamikken bliver for stærk.

Forsæt med at læse

De kongelige

Stor spænding breder sig: Dronning Mary og kong Frederik bryder særlig tradition

Udgivet

d.

Frederik Og Mary
Foto: Presse-fotos.dk

Konehuset har netop delt den første video på Instagram.

Julen nærmer sig, og som altid har danskerne glædet sig til kongehusets julekalender på sociale medier.

Men i år har dronning Mary og kong Frederik valgt at bryde med traditionen og tænke i nye baner.

Det har skabt spænding blandt både royalister og juleentusiaster.

LÆS OGSÅ  Kate Middleton vækker opsigt: Hvor er den?

Tidligere år har vi været forkælet med daglige billeder og små historier fra kongehusets Instagram-profil i en digital julekalender, der strakte sig fra 1. december til juleaften.

Men i år er konceptet skiftet ud med noget helt nyt: En adventskalender. Hver søndag i advent får vi i stedet små mini-dokumentarer, hvor kongeparret dykker ned i danske juletraditioner.

Første afsnit blev afsløret den 1. søndag i advent, hvor kong Frederik besøgte Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Sammen med arkæolog Jacob Nyborg Andreassen blev vikingernes forhold til julen udforsket, og det gav et fascinerende indblik i fortidens fejring af højtiden.

Det nye format giver ikke bare mulighed for at gå i dybden med de danske juletraditioner, men også for at vise en mere personlig side af både kongen og dronningen.

Mange spørger sig selv, om det næste søndagsafsnit vil bringe dronning Mary i fokus – og hvad hun mon vil vælge at kaste lys over i julens navn.

Kongehusets beslutning om at forny julekalenderen viser en vilje til at tilpasse sig moderne tider uden at give slip på det traditionsrige fundament. Ved at vælge adventskalenderen som format skaber Mary og Frederik en roligere og mere nærværende julestemning, der harmonerer med december måneds budskab om fordybelse og refleksion.

Så selvom vi ikke længere får daglige opdateringer, lover det nye koncept et dybere kig ind i både historien og kongeparrets personlige engagement i julens traditioner – og det gør forventningen til næste adventssøndag endnu større.

Se ‘adventskalender’- videoen på Kongehusets Instagramprofil:

LÆS OGSÅ  Vækker opsigt i udlandet: Kongefamiliens overraskende beslutning skaber debat
Forsæt med at læse

De kongelige

Trist nyt om dronning Camilla: Sygdom får konsekvenser igen

Udgivet

d.

Dronning Camilla
Foto: Maja Tomic/ Shutterstock

Det meddeler kongehuset.

Storbritannien lægger i denne uge rammerne om et fornemt statsbesøg, når emiren af Qatar og hans hustru ankommer for at møde kong Charles og det britiske kongehus.

Det bliver en anledning fyldt med pomp og pragt, hvor de royale traditioner for alvor kommer til live.

Besøget, der begynder tirsdag, inkluderer ceremonielle velkomster, en karettur gennem Londons gader og en storslået statsbanket i Buckingham Palace.

Det er samtidig første gang prinsessen af Wales, Catherine, deltager i et statsbesøg siden sin kræftdiagnose tidligere i år, hvilket gør begivenheden ekstra bemærkelsesværdig.

Men selvom det britiske monarki er kendt for sin evne til at stråle under statsbesøg, vil dronning Camilla desværre være nødt til at nedskalere sin deltagelse.

LÆS OGSÅ  Hjerteskærende: Prins Harry måtte 'tigge' kongefamilien om at vente

Det skriver BBC.

Må trække sig

Ifølge Buckingham Palace er beslutningen truffet på lægernes råd, da dronningen fortsat kæmper med følgerne af en lungeinfektion, hun pådrog sig i november.

Dronning Camilla vil således ikke være til stede ved den officielle velkomstceremoni eller den efterfølgende karettur til Buckingham Palace.

Hun forventes dog at deltage i frokosten, som kong Charles er vært for, og planlægger at være med ved udstillingen i Picture Gallery samt statsbanketten tirsdag aften.

Sygdommen, der har tvunget dronningen til at skære ned på sine opgaver, er en viral lungeinfektion, som hun pådrog sig efter en rejse til Australien og Samoa. Kilder fra paladset fortæller, at hun fortsat har lav energi og behøver tid til at komme sig fuldt ud.

De kolde temperaturer i London og de krævende ceremonielle aktiviteter har fået lægerne til at anbefale hvile for dronningen.

Statsbesøget markerer en vigtig milepæl i relationerne mellem Qatar og Storbritannien, og selv med dronning Camillas begrænsede deltagelse er der lagt op til et mindeværdigt arrangement.

LÆS OGSÅ  Særlig dag for Frederik og Mary: Nu skal de tage afsked
Forsæt med at læse

De kongelige

Skjult talent: Prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet

Udgivet

d.

Af

Prinsesse Isabella
Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Udlandet har fået øjnene op for prinsesse Isabella.

Når vi tænker på det danske Kongehus, forestiller vi os ofte ceremonielle pligter og officielle begivenheder. Men med en ny generation af kongelige i fokus, begynder fremtiden at tegne sig i nye og andre retninger. Prinsesse Isabella, har nu skabt opmærksomhed med sit imponerende sangtalent.

Prinsessens musikalske evner blev for alvor bemærket ved hendes egen konfirmation. Bag lukkede døre leverede Isabella en duet med musikeren Thor Farlov, som senere roste prinsessen for hendes talent.

LÆS OGSÅ  Kronprins Christian vækker opsigt: Træder i sin mors fodspor

“Det var ret sjovt. Jeg sang nogle af mine sange, og så bad jeg hende om at synge ‘Sig Mig,’ et af mine gamle numre, og den sang hun så, og den sang hun virkelig godt,” fortæller Farlov ifølge SE og HØR.

Denne optræden har sat gang i spekulationer om, hvorvidt Isabella kunne være på vej mod en karriere i musikkens verden. Selv internationale medier har fået øjnene op for prinsessens talent.

Vækker opsigt ‘Down Under’

Ifølge det australske magasin Woman’s Day har Isabella allerede vist en kreativ side på sociale medier. Her deler hun videoer på TikTok, hvor hun synger og danser sammen med veninderne. Det er en mere afslappet og moderne side af prinsessen, som sjældent kommer frem i kongehusets officielle sammenhæng.

Selvom Isabella tydeligvis nyder at udtrykke sig gennem musik og dans, er hendes fremtidige karrierevalg stadig usikkert. Som medlem af kongehuset kræver enhver større beslutning grønt lys fra både kong Frederik og dronning Mary.

LÆS OGSÅ  "Flyt dig, Meghan Markle!": Dronning Mary trækker overskrifter i udlandet

Isabella er ikke den første i sin familie, der har vakt opmærksomhed uden for de traditionelle royale rammer. Hendes fætter, grev Nikolai, har haft stor succes som international model og skabt sig et navn på modescenen. Samtidig har hendes lillesøster, prinsesse Josephine, allerede fanget opmærksomheden med sin charme og udadvendte natur, hvilket tyder på, at også hun kunne blive en central figur i offentligheden.

Mens prinsesse Isabellas fremtid endnu er uvist, er hendes musikalske evner et spændende indblik i, hvordan den nye generation af kongelige muligvis redefinerer deres roller. Med inspiration fra sin familie og en passion for kreativ udfoldelse kan Isabella måske vise vejen for en mere moderne og alsidig tilgang til livet som kongelig.

En ting er sikker: Verden holder allerede øje med prinsessen og hendes næste skridt.

Forsæt med at læse

De kongelige

Meghan og Harry smider bombe: Kan få store konsekvenser

Udgivet

d.

Af

Harry Og Meghan
Foto: Lev Radin/ Shutterstock

Nu overrasker Harry og Meghan igen.

Prins Harry og Meghan Markle er igen i rampelyset med en ny dokumentar, ‘The Lost Prince’, der ifølge eksperter kan få stor betydning for deres forhold til den britiske kongefamilie. Dokumentaren, produceret af det tyske netværk ZDF, får premiere den 3. december og dykker ned i parrets liv i Californien efter deres brud med kongehuset.

Filmen, instrueret af den prisvindende Ulrike Grunewald, tager seerne med ind bag facaden i Harry og Meghans liv i Montecito. Med interviews med naboer og nærmiljøet udforsker dokumentaren, hvordan “Megxit” – deres opsigtsvækkende beslutning om at træde tilbage fra royale pligter – har påvirket både deres privatliv og kongehusets fremtid.

LÆS OGSÅ  Vækker opsigt i udlandet: Kongefamiliens overraskende beslutning skaber debat

PR-ekspert Ryan McCormick mener, at dokumentaren kan blive afgørende for parrets omdømme. Han forklarer, at modtagelsen af filmen vil afsløre, om offentlighedens interesse for Harry og Meghan er faldet.
“Indtil filmen udkommer, er alt spekulation. Men jeg tror, at hvis dokumentaren ikke får et betydeligt antal seere, vil det være et foruroligende tegn på, at Harry og Meghans popularitet virkelig er faldet,” siger McCormick i et interview med The Mirror US.

Kan i værste fald skabe nye kontroverser

Endnu værre kan det blive, hvis dokumentaren skaber nye kontroverser:
“Hvis dokumentaren afslører nye skandaler og fremstiller duoen som opportunister, der søger at udnytte royale hemmeligheder (som engang gjorde dem til et offentlig interessepunkt), vil det være en katastrofe for enhver forsoning med Buckingham Palace. Det vil også skade deres omdømme og sympati,” tilføjer han.

På trods af de potentielle risici mener McCormick også, at filmen kan være en mulighed for parret at genvinde publikums hjerter.
“Hvis filmen viser de royale eksiler som jordnære, relaterbare og med humor, kan det være et enormt løft for, hvordan de opfattes,” forklarer han.

LÆS OGSÅ  Tårerne fik frit løb: Dronning Mary dybt berørt

ZDF beskriver The Lost Prince som en undersøgelse af kongehusets udfordringer, der spænder fra “Megxit” og dronning Elizabeths død til familiemedlemmers helbredsproblemer. Harrys fremtidige rolle i monarkiet er et centralt tema, og dokumentaren vil også fokusere på Meghan Markles skiftende offentlige image.

Instruktør Ulrike Grunewald afslører, at Meghan muligvis vil finde nogle af filmens indsigter ubehagelige:
“Meghan kan være flov over den mængde kritik, hun nu modtager, selv i kredse, der tidligere støttede hende,” siger Grunewald til The Express.

Hvordan The Lost Prince bliver modtaget, kan få afgørende betydning for parrets fremtid – både i offentligheden og i deres relation til den royale familie. Vil filmen genopbygge deres image som moderne og relaterbare, eller vil den skabe yderligere afstand til Buckingham Palace? En ting er sikkert: Den royale fortælling fortsætter med at fascinere verden.

Forsæt med at læse

De kongelige

Kongehuset bekræfter: Kommer til Danmark

Udgivet

d.

Af

Frederik Og Mary
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Nu bekræfter Kongehuset besøget.

Mandag morgen lyder der en spændende melding fra Kongehuset.

“Egypten er en vigtig strategisk partner for Danmark og EU, herunder blandt andet på klimaområdet. De dansk-egyptiske diplomatiske bånd går helt tilbage til 1922, og Danmark og Egypten har ligeledes samarbejdet længe med fokus på unge og jobskabelse i Egypten i forbindelse med det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram,” sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Kongehuset, som også kan annoncere, at efter indbydelse fra D.M. Kongen og Dronningen aflægger H.E. Præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten Abdel Fattah Al Sisi statsbesøg i Danmark den 6.-7. december 2024.

LÆS OGSÅ  Kronprins Christian vækker opsigt: Træder i sin mors fodspor

I forbindelse med statsbesøget den 6.-7. december 2024 vil Danmarks forhold til Egypten blive styrket som led i regeringens Afrikastrategi ”Afrikas århundrede”. Det sker med udgangspunkt i ønsket om ligeværdig dialog og samarbejde med henblik på at styrke det danske politiske, diplomatiske og kommercielle engagement i Afrika. 

Der vil i forbindelse med statsbesøget blive afholdt Gallataffel.

LÆS OGSÅ  Dronning Mary til særlig åbning: Derfor blev hun rørt

Kongeparret vil under statsbesøget være værter for Egyptens Præsident, og fredag den 6. december afholdes et Gallataffel på Christiansborg Slot til ære for Præsidenten, der under besøget vil være ledsaget af Egyptens udenrigsminister og handels- og investeringsminister samt en egyptisk erhvervsdelegation.

Forsæt med at læse

De kongelige

Vanvittigt: Denne familie er fire gange rigere end Elon Musk og Bill Gates til sammen

Udgivet

d.

Af

Penge
Foto: Shutterstock

Det er en fuldstændig vanvittig formue.

Når vi tænker på kongefamilier og rigdom, er det svært ikke at lade tankerne flyve til Buckingham Palace og den britiske kongefamilie. Med en samlet værdi på svimlende 69 milliarder pund, er de ifølge Forbes blandt verdens mest bemærkelsesværdige royale dynastier. Men deres økonomiske magt blegner i sammenligning med en vis familie fra Mellemøsten.

Den britiske kongefamilies enorme formue stammer fra en kombination af fysiske aktiver og værdien af deres globale brand. Blandt deres mest værdifulde besiddelser finder vi hertugdømmerne Cornwall og Lancaster, som tilsammen råder over jordarealer, ejendomme og aktiver for hundreder af millioner pund. Hertugdømmet Lancaster alene har en nettoformue på omkring 652,8 millioner pund og ejer prestigefyldte ejendomme som Savoy Hotel og Somerset House.

LÆS OGSÅ  Royalt besøg tog uventet drejning: Gave fra tilskuer fik dronning Mary til at bryde sammen i grin

Kong Charles, der arvede sin titel og betydelige rigdom efter dronning Elizabeths død, har en personlig formue på anslået 559,6 millioner pund. Det gør ham til den 258. rigeste person i Storbritannien – en imponerende placering, men stadig langt fra verdenseliten.

Hvis vi kaster blikket mod Mellemøsten, tager Saud-familien i Saudi-Arabien imidlertid prisen som verdens rigeste kongefamilie. Med en anslået formue på 1,1 billioner pund overgår de ikke bare den britiske kongefamilie, men også kombinationen af tech-milliardærerne Elon Musk og Bill Gates.

Derfor er de blevet så rige

Saud-familiens rigdom er tæt forbundet med de enorme oliereserver, som Saudi-Arabien sidder på. Det har gjort familien synonym med overdådig luksus, herunder private jetfly, prangende paladser og en kunstsamling, der blandt andet inkluderer Leonardo da Vincis mesterværk Salvator Mundi, købt for hele 349,6 millioner pund. Mohammed bin Salman, landets de facto-leder og kong Salmans søn, tilføjede også det franske Château Louis XIV til familiens portefølje for 235 millioner pund samt en luksusyacht til 392 millioner pund.

Saud-familien består af omkring 15.000 medlemmer, men det er kun de øverste cirka 2.000, der har adgang til den massive rigdom. Kong Salman, som har været familiens overhoved siden 2015, og hans søn MBS har cementeret familiens position som et af verdens mest indflydelsesrige dynastier.

LÆS OGSÅ  "Flyt dig, Meghan Markle!": Dronning Mary trækker overskrifter i udlandet

Denne astronomiske rigdom er ikke kun et spørgsmål om prangende indkøb; den repræsenterer også en kulturel arv. Siden det Osmanniske Riges fald har monarkierne i Mellemøsten oplevet en eksplosiv vækst i rigdom, hovedsageligt takket være deres udnyttelse af regionens naturressourcer.

Selvom de britiske royale stadig har deres uomtvistelige globale indflydelse og charme, er det klart, at de økonomisk set ikke kan måle sig med Saud-familien. Hvor kong Charles kan prale af en imponerende portefølje, repræsenterer Saud-familien selve definitionen af kongelig rigdom – en formue, der ikke bare definerer et land, men en hel region.

Fra London til Riyadh viser disse kongelige dynastier, hvordan magt og penge fortsat er dybt forankret i de royale traditioner, selv i en moderne verden.

Forsæt med at læse

Trending