De kongelige
Pinlig affære for Lars Løkke: Alle brød ud i grin, da kong Frederik sprang til
Når et kongeligt besøg når sin sidste dag, skulle man tro, at alt forløber efter de stive formaliteter. Men da kong Frederik og dronning Mary afsluttede deres officielle rundrejse i Tyskland, var der både plads til højtidelighed og et godt grin.
Ifølge BILLED-BLADET blev parret varmt modtaget i Kiel, Slesvig-Holstens hovedstad, hvor de blev budt velkommen af ministerpræsident Daniel Günther og hans hustru, Anke Günther. Besøget bød på en række officielle øjeblikke, men det hele tog en uventet humoristisk drejning, da kong Frederik stjal rampelyset med en hurtig bemærkning.
Under besøget skulle kongeparret deltage i en højtidelig signering af gæstebogen for Landdagen, hvor både kong Frederik og dronning Mary skrev deres navne med kongelig elegance.
Efterfølgende var turen kommet til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der også skulle sætte sin signatur og det var her at den pinlige og morsomme afføre fandt sted.
Kong Frederik kom nemlig Løkke til undsætning og sprang hurtigt til og hjalp med at bladre til den rigtige side i bogen.
Med et skælmsk smil rettet mod de tilstedeværende sagde han: “Chief of Protocol,” hvilket straks udløste latter blandt de fremmødte.
Dette lille humoristiske øjeblik afsluttede det kongelige besøg på fornem vis, hvor parret havde mødt stor interesse og varme fra både politikere og befolkning i Tyskland. Kong Frederik og dronning Marys charmeoffensiv viste sig at være en succes – og med kongens kvikke bemærkning satte de prikken over i’et på en mindeværdig rejse.