Følg os her

De kongelige

Vanvittige tal: Kong Frederik giver mor baghjul

Udgivet

d.

Kong Frederik
Foto: Presse-fotos.dk

Interessen har været enormt stor.

Den 31. december 2024 kl.18.00 sad danskerne klar foran tv-skærmen.

Det var nemlig her, at kong Frederik for første gang, skulle holde nytårstale for danskerne. Det var noget, som mange var spændte på. I intet mindre end 52 år, har det været dronning Margrethe, som holdt tale for danskerne på årets sidste dag.

Efter alt at dømme, så var der rigtig mange, som var spændte på kongens debut som taler på nytårsaften. Det viser sig, at han på flere punkter formåede at tiltrække flere seere end sin mor, dronning Margrethe, da hun holdt sin sidste tale som regent i 2023.

LÆS OGSÅ  Sygdom stopper hende ikke: Dronning Camilla gør det alligevel

Fagbladet Journalisten har bedt DR og TV 2 om at offentliggøre seertallene for kong Frederiks første nytårstale, og tallene giver et interessant indblik i danskernes vaner. Det skriver B.T.

DR rapporterer, at hele 1.477.000 danskere fulgte med live klokken 18.00, da kong Frederik ønskede godt nytår. Til sammenligning var det 1.340.000, der så dronning Margrethes sidste nytårstale live i 2023. Her skal det dog bemærkes, at det dengang ikke var kendt på forhånd, at dronningen ville bruge talen til at takke af som regent.

Danskernes interesse var overvældende

Dronning Margrethes sidste tale fik i alt 1.700.000 seere, når man også tæller streamingtal med.

Hos TV 2 vælger man at opgøre tallene som en kombination af live- og streamingseere fra start. Ifølge deres oplysninger blev kong Frederiks tale set af 769.000, mens dronningens sidste tale nåede op på 1.040.000 samlet set.

TV 2-redaktør Henriette Ladegaard-Pedersen forklarer til Journalisten, at forskellen i seertal mellem DR og TV 2 ikke kommer som en overraskelse:

„Det svarer helt til de foregående år. Der er historisk set en forventning fra seerne om, at talen bliver vist på DR. Mange tror fortsat ikke, at TV 2 viser den. Så den skæve fordeling er vi helt bevidste om og vant til.“

Selvom kong Frederik havde flotte seertal, ligger han endnu et stykke fra at nå sin mors hidtidige rekorder. Ifølge Kantar Gallup, der frem til 2022 stod for seertalsmålinger i Danmark, slog dronning Margrethe rekord i 2020, da hun talte under den første corona-vinter. Dengang fulgte 1.775.000 med live på DR, og TV 2 havde yderligere 986.000 seere.

Kong Frederiks første tale markerer dog en lovende start, og med interessen for hans debut kan det blive spændende at følge, hvordan han udvikler sig som regent i danskernes øjne.

På de sociale medier har kongens første nytårstale også fået stor ros. Det kan du læse mere om HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce