Film / TV
Er der mere på vej? Nu svarer TV-håndværkerne Philip og Boris

Nu sætter håndværkerbrødrene ord på fremtidsplanerne.
Tv-seerne har for længst taget håndværkerne Philip og Boris til sig, siden de første gang trådte ind i TV 2-universet i det populære program ‚Linde på Langeland‛.
Her har de gennem tre sæsoner hjulpet Sofie Linde og Joakim Ingversen med at forvandle deres sommerhus på Langeland – og samtidig selv vundet stor popularitet blandt seerne.
Nu afslører de folkekære håndværkere, at der kan være mere i vente.
Er der mere på vej?
Mens optagelserne til endnu en sæson af ‚Linde på Langeland‛ allerede er i gang, har både Philip og Boris allerede blikket rettet mod nye projekter.
På den røde løber til ‚TVPRISEN‛ satte de ord på deres tv-drømme. Philip kunne blandt andet fortælle, at han og tvillingebroren Anders allerede har været i gang med optagelserne til det kommende program ‚Verdens vildeste race‛. Et underholdningsshow, hvor to hold af kendte danskere konkurrerer i at klare spektakulære og krævende ruter rundt om i verden.
Men ambitionerne stopper ikke her. Ifølge Philip er drømmen om at prøve kræfter med endnu flere formater i spil.
„Jaget Vildt‛ har Anders og jeg snakket om, at vi gerne vil være med i, hvis vi fik det tilbudt‟, lød det fra ham, da BILLED-BLADET spurgte ind til fremtidsplanerne.
Også Boris har fået blod på tanden, og efter lidt betænkningstid løftede han sløret for et bestemt program, han gerne ville prøve kræfter med:
– Jeg er måske god til ‚Forræder‛, sagde han med et smil.
Om de får deres ønsker opfyldt, må tiden vise.