Film / TV
Glædeligt nyt til alle Badehotellet-fans: Vender tilbage

Nu er der dejligt nyt til alle Badehotellets fans.
Sidste år blændede TV 2 op for den tiende sæson af Badehotellet, som satte et endegyldigt punktum i serien.
Det var sørgmodigt for både fans og skuespillere, at Badehotellet sluttede endegyldigt. Og det ser desværre ud til, at der virkelig er blevet sat punktum – men der er alligevel godt nyt.
Nu kan du nemlig få et gensyn med den syvende sæson fra 2020. Den sendes onsdag aften kl. 20.40 på TV 2 Charlie og genudsendes søndag kl. 20.00, hvis man misser afsnittet onsdag.
I går blev der (endnu en gang) taget hul på syvende sæson, hvor det første afsnit rulle over skærmen – og gik du glip af det, kan du altså nå at se det på søndag.
Skildrer særlige problematikker
I ti år var Badehotellet en af de mest populære serier på TV 2. Da serien første gang rullede over skærmen var årstallet i Badehotellet 1928 og ved seriens slutning var årstallet 1947.
Det betyder at seerne har fulgt seriens karakterer i en lang årrække og mange af dem har gennemgået en kæmpe udvikling. Det er desuden også blevet skildret, hvordan anden verdenskrig påvirkede livet i Danmark, og hvordan krigen havde store konsekvenser for mange danskere.
I serien skildres en særlig problematik også. Hvad skete der, når en dansk kvinde blev forelsket i en tysk soldat?
Det sker nemlig i serien, da kærligheden begynder at spire mellem Amanda og Uwe. En kærlighed som ender med at vokse sig stor og i sidste ende sejrer, da de sammen starter et liv med deres fælles datter Frida.
Badehotellet har også sæson efter sæson, høstet skyhøje seertal.
Og nu kan du altså endnu en gang nyde de mange elskede karakterer.