Film / TV
Lene Beier fortæller: Så anderledes er skolegangen i Østrig
Nu fortæller Lene Beier nyt om hverdagen i Østrig.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Lene Beier og familien er flyttet til Østrig.
Her har de åbnet et hotel, som de nu driver. Det betyder også, at der er sagt farvel til hverdagen i Danmark og goddag til en helt ny – og ikke mindst anderledes – hverdag i Østrig.
Sønnerne Arthur på 16 år og Otto på 13 år er naturligvis flyttet med, og her mærker især Otto en stor forskel på skolegangen. Den er nemlig markant anderledes end her i Danmark.
Det fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.
Otto kunne vælge mellem at komme på en international skole – dog et stykke væk – eller på den lokale skole, hvor der snakkes og undervises på tysk.
Har valgt lokal skole
Her valgte Otto den lokale skole, så han nemmere kan være sammen med vennerne i fritiden.
I den forbindelse fortæller hun også om forskellene fra skolen i Danmark til skolen i Østrig:
“Otto har lige skullet vænne sig til skolesystemet, for det er jo noget helt andet. Man bruger blandt andet fyldepen og skal stå bag stolen, når læreren kommer ind ad døren, og man skal også tiltale lærerne med hr. og fru,” fortæller Lene Beier.
Hun fortæller også, at Otto synes, det har været lidt hårdt – men at der også er nogle rigtig positive ting ved det -eksempelvis at der er meget renere på toiletterner og derudover, kan han godt lide disciplinen.
På Instagram deler Lene Beier jævnligt ud af livet i Østrig. Snart kommer programmet ‘Beier på alpehotellet’, hvor du kan komme endnu tættere på familien.
‘Beier på alpehotellet’ får premiere den 30. januar på TV 2 Fri og TV 2 Play den 30. januar.