Følg os her

Film / TV

‘Luksusfælden’ er tilbage: Kan deltagerne reddes?

Udgivet

d.

Luksusfælden
Foto: Viaplay/ Viaplay Group

‘Luksusfælden’ er tilbage med den 33. sæson og der venter eksperterne og deltagerne flere spændende udfordringer.

I Luksusfælden sæson 33 står det klart, at overforbrug og ligegyldighed over for økonomiske forpligtelser går ud over deltagernes nærmeste. Det er også den ligegyldighed, der får parforhold til at gå i opløsning, mens de pårørende står fortabte tilbage.

På Amager bruger Daniel tusindvis af kroner på at få mad bragt til døren og på fastfood på tanken. Forholdet til moderen til hans datter er gået i stykker, fordi hun gentagne gange har forsøgt at få ham til at prioritere økonomisk stabilitet over de nemme løsninger. Men hun har talt for døve øren.

LÆS OGSÅ  DR med chokerende melding: Program sendt siden 1932 droppes

I Tilst bor Ali og Anne med deres to små børn. Ali har en næsten færdig pilotuddannelse og et kæmpe lån med i bagagen. Nu er han optiker, men drømmer om at låne endnu flere penge, så han kan uddanne sig til kørelærer.

Da han og Anne mødte hinanden havde Anne en opsparing på 100.000 kroner. Den er væk nu. For parret elsker at forkæle sig selv. Derfor tager de ofte på restaurant, får lavet dyre gardiner til deres lejede hus og Ali har også købt sig et dyrt ur. Imens buldrer gælden derudad.

Ferie på lånte penge

Jacob fra Nørre Sundby hader pulverkaffe og billig vin fra supermarkedet. Han har skabt sig et liv, hvor han udelukkende vælger luksus og han mener, at hans vinreol er hans pensionsopsparing. Det er dog nok ikke langt, han kan komme med den løsning, for også han har stribevis af lån og ubetalte regninger.

Og i Ringsted har Andreas optaget kviklån for at kunne invitere kæresten Maja til både Kap Verde, til Portugal og på adskillige ture med Oslobåden. Imens Maja må arbejde ekstra for at parret har råd til hverdagen, søger Andreas tilflugt i sit herreværelse, som han lige har udstyret med en PS5 købt på afbetaling.

LÆS OGSÅ  TV 2-stjerne afslører: Har HIV

Så der er rigeligt at tage fat på, når Luksusfældens eksperter skal forsøge at få de økonomisk nødstedte deltagere til at forstå, at de må få øjnene op for at de langsomt, men sikkert er i gang med at ødelægge ikke blot deres egen, men også deres elskedes fremtid.

Luksusfældens 33. sæson har premiere den 10. september.

I forbindelse med at Luksusfælden vender tilbage, har særligt ét spørgsmål gået igen. For hvad gør programmet, når 1000-kronesedlen udgår? Det får vi også svaret på.

Løsningen er meget simpel. I stedet for en 1000-kroneseddel, bliver der i stedet brugt 500-kronesedler.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce