Følg os her

Film / TV

Sæt kryds: Snart blænder TV 2 op for episk familiefortælling

Udgivet

d.

Unnamed 2
Amaryllis August og Nikolaj Lie Kaas i 'Familier som vores'. Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2.

Thomas Vinterbergs første dramaserie er en episk familiefortælling.

Serien har premiere søndag 20. oktober på TV 2 Play og TV 2

’Familier som vores’ begynder midt i den danske sommer, hvor livet går som det plejer. Men som et lyn fra en klar himmel bliver alt revet fra hinanden. Den stigende vandstand kan ikke længere ignoreres, og regeringen beslutter, at hele Danmark skal evakueres. Al ejendom er med ét værdiløst, og huse og institutioner lades ensomme tilbage, mens familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning.

LÆS OGSÅ  TV 2-stjerner i stor sorg: Har mistet lille søn

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte hen, hvor der er plads. Kaos, splittelse og magtesløshed banker på hos danskerne. Men trods afskeden med hjemlandet drejer jorden stadig rundt. Mange steder vokser også kærligheden frem, mennesker forsones, og håbet om at blive genforenet lever.

’Familier som vores’ er et storslået og intimt familiedrama om afskeden med vores land og alt det, vi kender, og om menneskers ukuelige vilje til at overleve, håbe og elske. Thomas Vinterbergs første dramaserie havde verdenspremiere ved filmfestivalen i Venedig 31. august og har premiere på TV 2 Play og TV 2 søndag 20. oktober.

Dansk stjernecast

På deres vej ud af Danmark og ned gennem Europa følger vi en stor dansk familie og deres nærmeste. Vi møder de to unge studenter Laura (Amaryllis August) og Elias (Albert Rudbeck Lindhardt), der forelsker sig i hinanden. Vi møder Lauras skilte forældre: hendes far, den succesfulde arkitekt Jacob (Nikolaj Lie Kaas), og hendes mor, den stressramte videnskabsjournalist Fanny (Paprika Steen).

LÆS OGSÅ  Blachman afslører diagnose: Er startet på medicin

Vi møder også Jacobs nye kone Amalie (Helene Reingaard Neumann), Amalies bror Nikolaj (Esben Smed) og hans mand Henrik (Magnus Millang), Henriks uregerlige bror Peter (David Dencik), Fannys bror Holger (Thomas Bo Larsen) samt drengen Lucas (Max Kaysen Høyrup) og hans mor Christel (Asta Kamma August), som krydser veje med familien.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce