Film / TV
TV 2-stjerner jubler: Efter 33 dages indlæggelse er det slut
Endelig kan de tage hjem.
Romantikken blomstrer fortsat blandt deltagerne fra de populære datingprogrammer ‘Bachelor’ og ‘Bachelorette’.
Efter nyhederne om, at både Mette Sommer og Julie Kriegler fra ‘Bachelorette’ sæson 1 venter barn med deres respektive partnere, så kunne Jaffer og Bolette, som fandt hinanden i ‘Bachelor’ sæson 1, afsløre at de også snart blev forældre.
Parret blev i starten af august forældre til deres søn, Marlon Birch Janjooa, efter en intensiv og følelsesladet periode.
Marlon blev nemlig født otte uger for tidligt, og det betød, at parret tilbragte over en måned på neonatalafdelingen på Holbæk Sygehus, hvor deres nyfødte søn modtog specialiseret pleje.
Helt uventet fødsel
Bolette og Jaffer har været åbne om den svære tid, de har været igennem.
Fødslen kom som et chok for dem, og de lægger ikke skjul på, at forløbet både har været fysisk og følelsesmæssigt udfordrende.
Alligevel var tirsdag den 10. september en dag, der blev et vendepunkt for familien:
“For os er den her tirsdag noget helt specielt og en dag vi aldrig glemmer”, lød det i en rørende besked fra Bolette på Instagram.
Dagen markerede nemlig den dag, hvor de endelig kunne tage Marlon med hjem efter 33 dage på hospitalet.
Selvom perioden på neonatalafdelingen har været hård, er Bolette taknemmelig for alt det, de har lært som familie:
“Det er dagen hvor vi efter en pludselig fødsel og et 33 dage langt ophold på neo, endelig kunne tage vores elskede Marlon med hjem. 33 dage hvor vi har lært så meget om os selv, det at være forældre og lært vores søn så godt at kende. Der har været et hav af følelser i den tid, men vi tager hjem så meget stærkere sammen alle tre, sikke et team vi er”, lyder det videre i opslaget.
Du kan se Bolette’s opslag herunder:
Film / TV
DR-vært med særligt samarbejde: Nu skal danskerne huske det
Morten Kirckhoff vil have danskerne til at huske verdens glemte kriser. Derfor lancerer TV-værten i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp en såkaldt ”huskekage”, der bliver solgt i hele landet.
På hylderne i alle landets føtex- eller Bilka-bagerier kan du fra i dag finde en helt særlig kage: En lysebrun cookie med hvid chokolade og hindbærsmag. Kagen har ikke kun har til formål at stille din sukkertrang. Den skal også minde dig om noget vigtigt, du måske har glemt.
Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
”En ”huskekage” er et gammelt dansk ord for en lussing. Og kagen skal være en sweet reminder til alle kage-elskende danskere om, at vi ikke må glemme de alvorlige humanitære kriser i verden lige nu,” siger tv-vært Morten Kirckhoff, der gennem syv sæsoner af DR-programmet ‘Nul stjerner’ har rejst verden rundt og smagt på al slags mad.
”Huskekagen” er en del af en kampagne fra Folkekirkens Nødhjælp, der skal sætte fokus på glemte kriser. Det tæller nogle af verdens værste humanitære katastrofer, som meget sjældent får opmærksomhed fra medier og politikere – sammenlignet med de mere nære og nye kriser i Ukraine og Gaza. Folkekirkens Nødhjælp er til stede i flere af landene som blandt andet tæller Syrien, DR Congo og Sudan, hvor millioner af mennesker er drevet på flugt fra voldelige konflikter og lever på randen af hungersnød.
Så sker der noget
“Selvfølgelig kan en lille kage ikke redde millioner af mennesker, der lider. Men hvis det kan fremtvinge et lille ”gud ja…”, når danskerne læser det med småt på kagens indpakning, så sker der da noget. Og forhåbentligt kan kagen give stof til eftertanke og få nogen til at gøre noget,” siger Morten Kirckhoff om sit nye design af emballagen til én af Bilka og føtex-bageriernes populære cookies.
”Det er jo dybest set en fuldstændig umulig kommunikationsopgave at forsøge at få folk til at huske noget, som alle har glemt – og som mange måske ikke har lyst til at huske. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke altid rumme at tænke på verdens krige og konflikter. Men derfor er det godt blive mindet om, at vi faktisk kan gøre en forskel,” siger tv-værten.
“At støtte Folkekirkens Nødhjælp giver mig en følelse af mening,” siger Morten Kirckhoff.
Mangeårigt samarbejde
Når “huskekagerne” de næste seks uger bliver langet over disken i bagerier i hele landet, skyldes det et mangeårigt samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Salling Group, der ejer Bilka og føtex.
”Vi er stolte af, at vores medarbejdere i hele landet får mulighed for at styrke den kollektive hukommelse blandt danskerne,” siger direktør for kommunikation, bæredygtighed og public affairs i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.
“Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, og derfor er vi glade for, at vi ved at sælge “huskekager” kan sætte fokus på og sikre midler til nogle af verdens mest oversete humanitære katastrofer,” siger han.
“Huskekagen” kan købes i alle landets Bilka- og føtex-bagerier fra den 17. september og frem til den 30. oktober. På emballagen til kagerne får kunderne mulighed for – via en QR-kode – at læse mere om verdens glemte kriser og støtte det humanitære arbejde. Ved kasserne i samtlige butikker vil det også være muligt at købe donationskort, hvor pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i blandt andet DR Congo, Syrien og Sudan.
Film / TV
Derfor tog Michael Meyerheim afsked med ‘Go’ Morgen Danmark
I årevis var han fast inventar på danskernes tv-skærm om morgenen, sammen med sin makker Cecilie Frøkjær. Men så blev nok for den garvede tv-vært og han stoppede på det elskede program.
I intet mindre end 36 år har han været på skærmen hos TV 2. Han har været vært på en lang række programmer og senest er programmet ‘Tillykke Meyerheim’ landet på kanalen.
I anledningen af hans 75-års fødselsdag, ser han sammen med sin tidligere makker, Cecilie Frøkjær, tilbage på hans imponerende karriere på tv.
De to var i intet mindre end ti år, et fast makkerpar i ‘Go’ morgen Danmark’.
Pludselig blev det nok
I sin erindringsbog ‘Ellers ville jeg fortryde’, sætter Michael Meyerheim ord på sit exit fra danskernes elskede morgenprogram.
Han fortæller ifølge B.T. fik den populære tv-vært svært ved at sove om natten, og når uret ringede meget tidligt, havde han allerede været vågen i timevis. Herefter fulgte en lur om eftermiddagen, men efter den, kunne han knap vågne og det gik udover humøret.
Til sidst sagde han stop.
“Jeg kom ind i en periode, hvor jeg syntes, at den eneste energiudladning, jeg havde, var i de timer, jeg var på tv om morgenen. Resten af dagen var en mørk, grå og trist gelésubstans, jeg gik rundt i,” forklarer han.
Det var dog ikke enden på Michael Meyerheims karriere på tv – tværtimod. Siden har han været vært på en lang række succesfulde programmer, som blandt andet ‘Spørg Charlie’ og ‘Talkshowet Meyerheim’.
Film / TV
Vildt beløb: Så mange penge blev indsamlet til ‘Hjertegalla’
Lørdag aften blændede TV 2 op for dette års Hjertegalla. En aften som både bød på underholdning, rørende indslag og ikke mindst – en stor indsamling.
Lørdag 14. september afholdt TV 2 Charlie og Hjerteforeningen indsamlingsshowet ‘Hjertegalla 2024’, hvor der blev indsamlet penge i den gode sags tjeneste. Endnu en gang viste danskerne deres generøsitet og donerede 35.018.276 kroner, som går til hjerteforskning, forebyggelse og støtte til hjertepatienter.
Værterne Louise Wolff og Jacob Riising tog seerne gennem en hjertevarm aften, hvor danskere, der selv har hjertesygdomme helt inde på livet, fortalte deres rørende og gribende historier. Showet introducerede også en ny quizsektion, hvor ni kendte danskere heriblandt Merete Mærkedahl, Julia Sofia, Micki Cheng med flere konkurrerede om at vinde store pengepræmier til indsamlingen.
Alma på 12 blev ’Årets Hjerteredder’
’Årets Hjerteredder’ blev også hyldet, og i år gik prisen til den 12-årige Alma Poulsen fra Ålsgårde. Da Almas far, Henrik, faldt om med hjertestop, udviste hun i nødens stund stort mod og handlekraft og var dermed med til at redde sin fars liv.
Det er 13. gang, at der blev afholdt ‘Hjertegalla’ på TV 2 Charlie, og indsamlingsshowet er nu en fast tradition hos seerne, der gavmildt støtter den vigtige sag.
– Det er opløftende at mærke, at vi fortsat kan samle så mange danskere om den gode sag på TV 2 Charlie. Vi var i forvejen meget spændte på, hvordan seerne ville tage imod den nye store quizdrevne indsamling i showet, men det, synes vi, lykkedes over alt forventning. Det var et super veloplagt panel af kendte danskere, der sammen med vores to skønne værter Louise Wolff og Jacob Riising fik gjort aftenen både festlig og rørende, siger Mads Volck, TV 2-redaktør på ‘Hjertegalla’. Han fortsætter:
– Og at vi ender med at kunne samle så stort et millionbeløb ind igen, vidner jo bare om, at seerne fortsat har hjertet på det rigtige sted, og at vi sammen kan gøre en forskel og hjælpe de mange danskere, der har hjertesagen inde på livet, slutter Mads Volck.
Også hos Hjerteforeningen er der stor glæde over det flotte indsamlingsresultat:
– Det rører mig dybt, at danskerne i så stort tal bakker op om hjertesagen og sammen med os vil kæmpe for et liv uden hjertesygdom. Vi er meget taknemlige for de mange flotte donationer – store som små, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
‘Hjertegalla 2024’ blev sendt direkte på TV 2 Play og TV 2 Charlie lørdag 14. september. Så du ikke showet, kan du se det på TV 2 Play.
-
Kendte3 uger siden
Janni afslører nye private detaljer fra ægteskabet med Karsten Ree
-
Film / TV2 uger siden
Michael Olesen har afvist ‘Vild med dans’: Her er årsagen
-
Film / TV2 uger siden
TV 2-par har mistet søn: Nu sætter de ord på tabet
-
Kendte3 uger siden
Amalie med vild afsløring på tv: Så voldsomt reagerede Mikkel
-
Kendte1 uge siden
Simon Kvamm med hård besked til hustruen: Forelsket i en anden
-
Kendte3 uger siden
Babylykke hos Lars Hjortshøj: Skal være far igen
-
Kendte2 uger siden
Janni Ree trækker i land: Er ikke klar
-
Kendte14 timer siden
Janni har åbent delt skilsmissen: Har udeladt særlig detalje