Kendte
Afslører fejl i efterforskningen af Gene Hackmans død

Der er sket en fejl i forbindelse med opklaringen af Gene Hackmans død, hvilket politiet nu sætter ord på.
Efterforskningen af den tragiske død på Hollywood-legenden Gene Hackman og hans hustru Betsy Arakawa har taget en ny drejning. Politiet har nu erkendt, at der blev begået en fejl på gerningsstedet – en fejl, der har skabt forvirring blandt venner og familie.
Gene Hackman og Betsy Arakawa blev fundet døde i deres hjem i Santa Fe, New Mexico, den 27. februar. Oprindeligt lød meldingen, at der ikke var mistanke om en forbrydelse, men politiet har siden bekræftet, at omstændighederne er mistænkelige nok til en fuld efterforskning.
Flere detaljer er kommet frem i dagene efter fundet, men myndighederne står stadig uden en endelig forklaring på dødsfaldene. Ifølge rapporter var parret død i længere tid, og MailOnline spekulerer i, at deres kroppe var “delvist mumificerede.” En af parrets hunde blev også fundet død i huset, men her skete en afgørende fejl i efterforskningen.
Det skriver US Today.
I de første rapporter angav politiet, at den afdøde hund var en schæferhund, hvilket fik mange til at tro, at det var Hackman-parrets elskede hund Bear. Men en dyrekiropraktor, der tidligere har behandlet deres hunde, har nu bekræftet, at Bear stadig er i live. Ifølge USA Today var det i stedet Zinna, en 12-årig australsk kelpie-blanding, der blev fundet død i hjemmet.
De to overlevende hunde, Bear og Nikita, er nu blevet overført til et lokalt dyreinternat. Santa Fe Animal Shelter & Humane Society har bekræftet, at de begge er i deres varetægt.
Forklarer fejlen
Efter afsløringen af fejlen har Santa Fe County Sheriff’s Office reageret. Talskvinde Denise Womack-Avila forklarer, at fejlen skyldes, at betjentene ikke er vant til at håndtere dyr i deres daglige arbejde.
“Vores betjente arbejder ikke dagligt med hunde, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om hundens tilstand eller omstændighederne ved fundet,” udtaler hun i en erklæring.
Fejlen rokker dog ikke ved den overordnede efterforskning af Hackmans og Arakawas dødsfald, som fortsat er åben. Sheriff Adan Mendoza har tidligere oplyst, at Hackmans pacemaker sidst registrerede en puls den 17. februar, hvilket peger på, at det var hans dødsdag.
En af de første teorier var, at parret kunne være omkommet af kulilteforgiftning, men både Santa Fe City Fire Department og New Mexico Gas Company har afvist dette efter grundige tests i hjemmet.
Efterforskningen fortsætter, og myndighederne arbejder videre på at fastslå præcis, hvad der skete i hjemmet i Santa Fe. Selvom der ikke umiddelbart er tegn på en forbrydelse, vil myndighederne først konkludere noget, når de sidste obduktions- og toksikologiske resultater er på plads.